Du kan finde alt på Google. Også instruktioner i at åbne pengeskabe!
For nylig var et par amerikanske tyve ved at gå tomhændet fra et indbrud i en forlystelsespark. De kunne nemlig ikke få held til at åbne stedets pengeskab. Men da de så, at en computer på kontoret var tændt, fik de fornyede kræfter og Googlede sig til hjælp.
Efter Google-opslaget kunne tyvene stikke af med værdier for cirka 60.000 kroner.
Google-opslaget lyder som et smart træk fra gerningsmændenes side, men der er alligevel noget, der tyder på, at det ikke var de smarteste drenge i byen, der stod bag.
Tyvene havde nemlig både koder til tyverialarmen og selve pengeskabet med hjemmefra. De kunne bare ikke finde ud af at bruge dem. Selv med hjælp fra Google tog det dem en time at gennemføre tyveriet.
Og hvordan ved politiet det, når hverken tyvekoster eller gerningsmænd ikke er fundet endnu?
Jo, de smarte tyve forsøgte at overmale overvågningskameraerne med spraymaling, men de har åbenbart brugt en dåse WD-40 (smøre-olie) i stedet.