Oracles overskud faldt med en tredjedel

For sjette kvartal i træk måtte software- og databasegiganten Oracle notere et faldende salg i første kvartal. Regnskabet viser et fald i overskuddet på en trediedel på et år.

Salget af ydelser og produkter fra softwareselskabet Oracle faldt med 10 procent i første kvartal og landede på 15,2 milliarder kroner (to milliarder dollars). Det var medvirkende til et fald i overskuddet på en trediedel.

I første kvartal sidste år landede overskuddet på 3,9 milliarder kroner (511 millioner dollars), mens det i indeværende år blev 2,6 milliarder kroner (345 millioner dollars). Det giver en gevinst per aktie på seks cents til aktionærerne, hvor Wall Street-analytikerne havde sigtet efter syv cents per aktie, skriver nyhedstjenesten Bloomberg.

Det var sjette kvartal i træk, at Oracle kunne se salget af sine produkter falde. Som før er det snævre budgetter og tilbageholdenhed hos kunderne i de større virksomheder, der af softwarefirmaet angives som hovedårsag til de sløjere tider.

Aktien faldt som følge af regnskabet med 2,69 procent til 9,03 efter at have været nede med 7,3 procent lige efter offentliggørelsen af regnskabet.

Tilbagegangen kan spores på alle væsentlige områder. Salget af nye softwarelicenser er faldet med 23 procent, mens licenssalget til databaser ligeledes faldt med 23 procent.

Omsætningen inden for virksomhedssystemer såsom økonomistyring (ERP) og kundestyring (CRM) dykkede 24 procent.

Fyringer i gang

Regnskabet bliver ifølge Oracle fulgt op af fyringer blandt de 41.600 ansatte - 1.200 stillinger i alt. 600 ansatte er fyret i første kvartal, mens et lignende antal følger efter i andet kvartal.

I Oracle Danmark har der således allerede været fyringsrunder i slutningen af august og starten af september - primært blandt konsulenterne i serviceafdelingen.

Ud over at de store kunder holder igen med udgifterne, bliver Oracle presset nedefra af små konsulenthuse, der tilbyder billigere konsulent-timer end selskabet selv.

Firmaets stifter, Larry Ellison, vil som følge af tilbagegangen have Oracle ind hos de mindre virksomheder frem for primært at henvende sig til store koncerner. Det fordrer softwareløsninger, som er enkle at installere og derfor kræver færre ressourcer i form af konsulentmandetimer.

Men sådan en omstilling tager tid og kræver en kulturændring i firmaet, noterer analytikere.

Udsigterne for andet kvartal er i øvrigt holdt på et forsigtigt niveau. Således forventer firmaet et yderligere fald i salget af nye softwarelicenser på mellem 10 og 15 procent.

Overskuddet ventes at blive på mellem otte og ni cents per aktie, hvor analytikerne generelt siger ni cents.

Følg Oracle på Nasdaq




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere