Programmet "Digital Universe" er blevet brugt til at identificere 5000 år gamle tegn mejslet ind i sten i Irland. Efter at have forstået at der var tale om en mulig solformørkelse har man været i stand til at finde ud af hvornår den har fundet sted ved at sammenligne sol og månedata mejslet ind i stenene med konstellationen i "Digital Universe".
Resultatet: 30. november 3340 før kristus har en række mennesker været meget bange - 48 måtte lade livet for at Neolitterne følte sig sikre på at solen ville stå op næste dag.
Solformørkelsen var nemlig ikke overstået da solen gik ned. Under en stenstøtte samme sted har man siden fundet knogler fra 48 mennesker - stenstøtten er placeret der hvor solens stråler først ville ramme jorden den følgende dag ... hvis ellers den steg op igen.
Opdagelsen er gjort ved Loughcrew Cairn L Megalithic Monument ikke langt fra Dublin af den irske arkeo-astronom Paul Griffin. Han kan tage æren for at have opdaget verdens hidtil ældste dokumenterede solformørkelse, der fandt sted ca. 500 år før kineserne dokumenterede en lignende begivenhed.
Hos Astronomy.ca har man dokumenteret begivenheden grundigt, og med billeder og illustrationer vises det hvordan dele af det forhistoriske Lounghcrew Megalithic Monument er opbygget til minde om denne begivenhed.
Link: