100 Mbit til alle danskere om ti år

Alle borgere og virksomheder skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020, lyder regeringens nye målsætning.

Mindre end et døgn efter TDCs udmelding om, at 50 Mbit er nok til danskerne de næste mange år, er videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen gået på banen.

Hun erklærer, at det nu er regeringens målsætning, at alle i Danmark skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020.

Det er noget at en forbedring af båndbredde-kravene: Regeringens hidtidige målsætning har været, at alle skulle kunne få adgang til bredbånd på 512 kbit/s i 2010.
Samtidigt skyder ministeren enhver tanke om statsstøtte til elselskabernes fibernet ned, for udviklingen skal fortsat være markedsdrevet.

”Målet skal nås ved at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, der hidtil har fungeret succesfuldt,” hedder det i en pressemeddelelse fra videnskabsministeriet udsendt her til morgen.

Men dermed afstår Charlotte Sahl-Madsen ikke fra at styre, hvordan de forskellige netværks-teknologier bliver udbredt.

Specifikt vil teleselskaberne få højere krav til dækningsområderne for den kommende næste generation af det mobile bredbåndsnet, LTE eller 4G.

” Vi vil naturligvis bygge videre på principperne om, at bredbåndsudrulningen i Danmark er markedsbaseret og teknologineutral. For at sikre, at vi når målsætningen, kan der for eksempel stilles dækningskrav i forbindelse med kommende frekvensauktioner. Det skal sikre, at hele landet får adgang til lynhurtigt bredbånd,” siger ministeren.

Ifølge udmeldingen vil regeringen løbende evaluere udviklingen på området og på den baggrund iværksætte eventuelle tiltag med henblik på, at alle husstande og virksomheder kan få højhastighedsbredbånd i 2020.

Med undtagelse af Luxembourg er målsætningen om 100 Mbit/s til alle den mest ambitiøse inden for EU og vil sætte Danmark foran vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland.

 

”Bredbåndsmålsætningen sikrer, at Danmark fortsat har en infrastruktur i verdensklasse. Det er fundamentet for at skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig er det en grundsten i at være borger i et digitalt Danmark, at der er sammenhæng mellem bredbåndskapaciteten, de tjenester, der tilbydes på nettet - og befolkningens it-kompetencer,” lyder det fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere