Læser efterretningstjenesten dine mails?

Der er med stor sandsynlighed nysgerrige blikke, der læser med på danskernes emails og holder øje med deres internetrafik. De danske efterretningstjenster har nemlig i forvejen både lovhjemmel, teknologi og motiver nok til at gøre det samme som det svenske forsvar, der sidste år fik lovgrundlag til at aflytte og registrere al internettrafik, der passerer Sveriges grænser.

Den siger den tidligere chef for PET, Ole Stig Andersen.

Han var i går hovedtaler på et debatmøde om overvågning arrangeret af it-fagforbundet Prosa.

"Det, svenskerne kan, kan man også i Danmark. Det er blevet sagt, at datamængden er så voldsom, at det ikke kan styres. Men det kan det godt i Sverige. Man gemmer kun det, der har betydning. Det er muligt at sortere det fra, der har interesse. Gør man det også i Danmark? Hvis man gør, vil det være inden for lovgivningens rammer," sagde Ole Stig Andersen med en henvisning til Forsvarslovens formulering om, at Forsvaret Efterretningstjeneste kan overvåge borgernes telefonsamtaler, postforsendelser og brug af internettet i tilfælde af "krig eller andre ekstraordinære forhold" - en betingelse, som rigeligt opfyldes af kampen mod terror.

Den forhenværende efterretningschef har tidligere understreget, at han ikke ved, om efterretningstjenesterne i dag rent faktisk gennemfører en omfattende overvågning. Men han er ikke i tvivl om, at de har ressourcerne til det.

"Og hvis man kan og må, hvorfor skulle man så ikke gøre det?", spørger han.

Ole Stig Andersen var i perioden 1975-1984 chef for Politiets Efterretningstjeneste, og har siden været formand for Advokatrådet og direktør for Folketinget.

Baggrunden for mødet i går var en ny, endnu ikke vedtaget lov. Med den vil regeringen give myndighederne mulighed for at aflytte alle de telefoner, en mistænkt har adgang til. Det er en stor udvidelse af politiets og efterretningstjenesternes beføjelser.

I dag gives tilladelserne til aflytning kun på et enkelt telefonnummer - medmindre sagen drejer sig om terror. Regeringen vil derfor overføre terrorlovens udvidede aflytningsregler til også at omfatte anden kriminalitet.

Men i forvejen har PET særdeles gode muligheder for at følge med i, hvad mistænkte personer foretager sig på deres telefon og computer:

"Med bluetooth kan man installere aflytningsprogrammer i folks mobiltelefoner. Radarer kan se gennem væge og løgnedetektorer er snart lige så effektive som DNA-tests. Dertil kommer RFID-tags, som kan skjules på folk. Og dertil har efterretningstjenesten så adgang til blodprøver fra de fleste danskere, som ikke er født hjemme, og registret med blodprøver fra alle børn skal digitaliseres. Tidligere måtte PET bede om lov for at få oplysninger fra andre myndigheder, og disse kunne nægte at udlevere dem. Men i dag har efterretningstjensten magt til at kræve umiddelbar adgang til alle informationer om en borger, som for eksempel sundhedsmyndighederne ligger inde med," påpegede den tidligere PET-chef.

Prosas formand Niels Bertelsen mener, at den danske lovgivning i forbindelse med krigen mod terror har sendt samfundet ud på en glidebane i retning mod et uacceptabelt overvågningssamfund:

"Det er Prosas medlemmer, som skal udvikle og administrere det her. Det er dem, der bliver pålagt af politikerne til at føre det her ud i livet," lød det fra fagforbundsbossen.