Interessen for EDB Gruppens kerneprodukter er stadig til stede, men kunderne er længere om at beslutte sig for projekterne som følge af den verdensomspændende økonomiske afmatning, angiver EDB Gruppen som årsag til tilbagegangen.
EDB Gruppen vurderer, at markedssituationen vil forblive uændret i andet kvartal i år. På baggrund af den øgede interesse fra nye kunder, som virksomheden mærker, samt EDB Gruppens - som det beskrives - generelt stærkere position på markedet og finansielle stabilitet fastholdes forventningen om at årsresultat før skat på 40 millioner kroner.
EDB Gruppens forventning er dog baseret på et bedre beslutningsklima hos kunderne, og at de nuværende positive tendenser hos EDB Gruppen i Sverige fortsætter, og at de øvrige datterselskaber fortsætter den positive udvikling fra første kvartal, meddeles det.