Fujitsu-Invia vinder kommunalt udbud

Fujitsu Invia, det tidligere ICL Invia, har sikret sig Esbjerg Kommune som kunde til sit økonomisystem, Prisme, der er baseret på Axapta. Det er det sjette kommunale IT-udbud, som IT-servicevirksomheden sikrer sig.

- Vi mener nu, at vi har sikret os en pæn base i den kommunale sektor.

Det siger den administrerende direktør for Fujitsu Invia i Danmark, Morten Svendsen, efter at IT-servicevirksomheden har sikret sig Esbjerg Kommune som seneste kunde til økonomistyringssystemet Prisme.

Det er en standardløsning baseret på Microsoft Navision Axapta.

Udbuddet i Esbjerg Kommune omfatter 100 samtidige brugere - og kommunen var en af Fujitsu Invias eksisterende kunder, hvilket dog ikke mindsker Morten Svendsens glæde over ordren.

I en tid, da kommunalpolitikerne grundet økonomisk afmatning og snævre budgetrammer sidder tungt på pengene, er han tilfreds med, at selskabet formår at fastholde kunder og vinde nye.

Uden direkte at nævne navnet på den store aktør på det offentlige marked, KMD, understreger Morten Svendsen, at netop når Fujitsu Invia kan slå det selskab i en række IT-udbud, så tegner fremtiden lyst.

Vinder sjette udbud i træk

Ifølge IT-servicevirksomheden er Esbjerg det sjette udbud i træk inden for den kommunale sektor, som selskabet vinder i en periode på otte måneder.

Alene inden for de seneste måneder har Fujitsu Invia vundet udbud i Næstved, Ballerup og Midtdjurs kommuner samt Storstrøms Amt.

- Vi har nu 13 kommuner som kunder, hvoraf Storstrøms Amt, Vojens, Næstved, Christiansfeldt og Rødding er nye. Det er for os et stort gennembrud, siger Morten Svendsen til Computerworld Online.

Udbuddene er både vundet inden for økonomistyringssystemer med selskabets eget Prisme og inden for elektronisk dokumenthåndtering og e-handel.

Selv peger den administrerende direktør på, at Fujitsu Invia som strategi fokuserer på løsninger, der både indeholder økonomistyringsredskaber og infrastruktur til dokumenthåndtering og e-handel.

- Muligheden for e-handel er jo indbygget i Prisme - og derfor ser vi udbud som Esbjerg som et skridt i den rigtige retning, siger han.

Umiddelbart frygter han ikke, at Fujitsu Invia kan blive klemt af KMD og EDB Gruppen på markedet for økonomistyringssystemer, efter at Columbus IT Partner trak følehornene tilbage fra det kommunale marked.

- Vi har været på det marked i 25 år og kender det indgående. Jeg tror på, at vores viden og kompetencer sikrer os et endnu bedre fodfæste fremover, siger Morten Svendsen.

Vil du vide mere om Fujitsu Invia
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere