Intel planlægger at lancere en hel serie af nye processorer i januar, skriver PC Week. I begyndelsen af måneden vil Intel præsentere to nye Celeron-modeller med 366 og 400 MHz, begge med en 100 MHz systembus. De nuværende Celeron-modeller har en smallere systembus på 66 MHz. Intel vil også præsentere to nye Pentium II modeller til bærbare computere, med 333 og 366 MHz. De mobile processorer vil blive præsenteret under navnet "Pentium II Enhanced" og vil udgøre en helt ny produktserie. En ny Celeron 300 MHz processor med MMX-udvidelse og 128 KB intern cache vil også blive introduceret i næste måned. Endelig vil Intel præsentere en ny Xeon-processor til servere med 450 MHz. Køberen kan vælge mellem 512 KB, 1 MB og 2 MB intern cache-hukommelse.