I denne artikelserie beskæftiger vi os med den nye Wireless Application Protocol (WAP). Den nye teknologi gør det muligt at anvende Nettet fra små platforme som håndholdte computere og mobiltelefoner. Den første artikel i vores serie beskrev det tekniske grundlag for WAP-systemet. I den anden artikel gik vi tæt på dokumentsproget Wireless Markup Language (WML), der kan sammenlignes med HTML. Tredje artikel handlede om formularer i WML og script-sproget WMLScript. Fjerde artikel var et overblik over de udviklingsværktøjer og gateways, som findes til WAP.
Denne artikel fokuserer på de nye muligheder, som kommer i fremtidige versioner af WML og de andre protokoller og standarder, der udgør WAP-teknologien.
WML vs. HTML
For at forstå WAP-systemets fremtid er det vigtigt at kende teknologiens historie. I begyndelsen af halvfemserne begyndte de største mobiltelefonfabrikanter at udvikle teknologier til trådløs dataoverførsel. Et nystartet firma i Silicon Valley, Unwired Planet (senere Phone.com), arbejdede på samme tid på systemer til mobil datakommunikation. Phone.com udviklede et nyt dokumentsprog, Handheld Device Markup Language (HDML), der senere blev til Wireless Markup Language (WML).
I juni 1997 dannede Nokia, Ericsson, Motorola og Phone.com en ny organisation, WAP Forum, der fik til opgave at udvikle standarder for levering af Internet-indhold til trådløse apparater. WAP Forum's medlemmer tæller foruden hardwarefirmaer også indholdsleverandører, teleselskaber og servicefirmaer. Mindre end et år efter, at WAP Forum blev oprettet, kom den første version af WAP-specifikationen, 1.0. Den aktuelle version hedder 1.1 og indeholder en række udvidelser i forhold til den oprindelige standard.
I sammenligning med HTML er WML dog stadig på et meget primitivt niveau. WML kan håndtere tabeller, billeder og formularer, men som WAP-designer har man kun meget begrænset mulighed for at få indflydelse på, hvordan dokumentet fremstår på mobiltelefonens skærm. Dagens modeller som Nokias 7110 understøtter ikke engang alle de elementer, som findes i WML; denne mobiltelefon kan eksempelvis ikke fremvise fed eller kursiv tekst eller tabeller.
WML er ligesom HTML baseret på XML (eXtended Markup Language), og sproget kan derfor i princippet udvides med et ubegrænset antal elementer. Mange af de elementer, som kendes fra HTML, eksempelvis font-elementet, der bestemmer skrifttypen, eller hr-elementet, der indsætter en horisontal bjælke, vil sikkert også finde vej til WML.
Men så længe dagens mobiltelefoner ikke engang understøtter alle elementer, som findes i den aktuelle version af sproget, er det næppe realistisk at fremkomme med en ny version. Til forskel fra Internet-browsere, som kan opdateres ved at man downloader en ny version af programmet, er det meget sværere at opdatere WAP-browseren i sin mobiltelefon. Det vil ofte kræve, at man anskaffer en helt ny telefonmodel. Selv hvis man antager, at den gennemsnitlige mobiltelefon bliver udskiftet efter 1-2 år, betyder det alligevel, at der kan gå lang tid, før en ny version af WML-sproget kommer ud til en stor procentdel af brugerne.
En mulig løsning på dette problem kunne være WAP-browsere, som lagres i Flash-hukommelse i mobiltelefonen og kan opdatere sig selv over Internet.
Push
Samtlige udviklingsværktøjer, gateways og WAP-mobiltelefoner, som er kommet på markedet i de seneste måneder, understøtter WAP 1.1. Det betyder ikke, at alle funktioner og elementer i teknologien understøttes fuldt ud; men en WAP-side, der er skrevet i WML 1.1, burde kunne fremvises i alle nye WAP-mobiltelefoner. Det er imidlertid værd at bemærke, at der hersker stor forskel, når det gælder fleksibiliteten i de enkelte apparater; en lille fejl i WML-koden, f.eks. et forbudt tegn som & eller en p-kode, der ikke er afsluttet med /p, bliver måske ignoreret af ét apparat, mens en anden mobiltelefon som konsekvens nægter at fremvise dokumentet.
Som WAP-udvikler behøver man ikke holde sig til den officielle standard. Firmaer som Phone.com har lanceret deres egne udvidelser til teknologien, som ikke er del af den officielle specifikation, men måske bliver medtaget i en kommende version af WAP-standarden. For at benytte en sådan udvidelse kræves det, at den understøttes af gateway-programmet samt WAP-browseren. Selvom det indtil videre kun er Sonofon og Mobilix, der har oprettet WAP-gateways til deres kunder i Danmark, må det forventes at alle mobilselskaber i løbet af den kommende tid installerer gateway-software; som udvikler har man derfor ikke kontrol over den gateway, som brugeren benytter.
Endnu værre ser det ud med browseren. Som tidligere nævnt, er dagens WAP-browsere meget begrænsede i deres funktionalitet. Mens nogle programmer, bl.a. Phone.com's UP.Browser, indeholder meget avancerede funktioner, kan andre programmer ikke engang fremvise fed skrift. Hvis man som udvikler benytter en teknologi, der kræver en bestemt gateway og browser, udelukker man langt de fleste brugere. Det kan sammenlignes med et web-projekt, der kræver en ganske bestemt browser med et specifikt plug-in modul.
Sådanne projekter giver kun mening, hvis man har kontrol over alle klienter og den installerede software, eksempelvis i et lokalt netværk, Intranet eller Extranet. Hvis alle brugere kan udstyres med den samme mobiltelefon-model, og knyttes til den samme lokale gateway i virksomheden, har man nærmest frit spil til at udvikle applikationer, som går meget længere end det, der er defineret i den officielle version af standarden.
Et godt eksempel på mulighederne er Phone.com's UP-browser og den tilhørende gateway. Phone.com har udviklet en Push-teknologi kaldet "notifications", som gør det muligt at sende beskeder til WAP-mobiltelefonen. WAP 1.1. indeholder ingen mekanisme til at sende indhold til telefonen, medmindre brugeren selv har kaldt op og indtastet en URL. Push betyder, at indhold skubbes automatisk ned til klienten, mens Pull er betegnelsen for den almindelige bruger-modus, hvor man selv skal trække siderne hjem.
Med "notifications" kan man f.eks. sende vigtige meldinger, aktiekurser, vejrudsigter, advarsler eller andre tidskritiske informationer til WAP-mobiltelefonen. Et eksempel kunne være et auktionssystem, hvor man modtager en melding, hvis der er afgivet et bud som er højere end ens eget. Med Phone.com's system kan både sende små advarsler, der vises i et dialogvindue, eller fulde WML-dokumenter med billeder og WMLScripts, der afvikles i browseren.
En lignende teknologi er allerede tilgængelig i form af SMS (Short Message System), der understøttes af stort set alle mobiltelefoner, mens SMS-beskeder er begrænsede i deres længde og kan ikke indeholde billeder, tabeller eller andre elementer, som findes i WML-dokumenter. Push er en af de vigtigste teknologier, som endnu ikke understøttes bredt af dagens WAP-mobiltelefoner, men som kan forventes implementeret i kommende modeller.
Animationer
Efterhånden som båndbredden bliver større, vil WML-standarden også udvikle sig med nye muligheder for at sende mere farverige og spændende dokumenter. Eksempelvis indeholder WML 1.1 ingen muligheder for at sende lydfiler, og WBMP-billedformatet understøtter ikke animationer - men man kan alligevel skabe WAP-animationer ved at "snyde" og placere billeder på flere kort i samme dokument, der roterer med ontimer-elementet.
Spørgsmålet er blevet rejst, om WML-sprogets fremtid ikke hedder HTML - om sproget overhovedet har en fremtid, når fremtidens mobiltelefoner bliver så funktionsrige, at de kan vise fulde HTML-dokumenter. Forskellen mellem computerens skærm og tastatur og små mobile apparater vil dog nok også fremover være på stor, at det kræver en speciel XML-dialekt, der tager højde for de specielle egenskaber i trådløse enheder.
Den næste og sidste artikel i vores serie om WAP kigger på, hvordan mobile tjenester kan finansieres. Den første danske WAP-annoncekampagne er allerede realitet, men spørgsmålet er, om WAP har en fremtid som reklamemedie.
