Nettet, som vi kender det, har ikke mere end et par årtier på bagen, men alligevel kan man allerede nu se udviklingen af trends over tid. Avisen Daily Telegraph har for eksempel samlet en liste med 20 webgiganter og screenshots fra deres første færd på nettet.
Det er ganske interessant at se, hvordan nogle af tidens magtfulde hjemmeside oprindeligt blev sendt på gaden.
Selv om stilen og æstetikken har ændret sig siden, så minder Google og Amazons hjemmesider forbavsende meget om de nutidige versioner i farvevalg og komposition.
Lidt mere grelt stod det til med Apple, vis hjemmeside langt fra kan leve op til firmaets nuværende stræben efter perfektion og simplicitet.
Det Hvide Hus i Washington bliver i øjeblikket fremhævet som et af Drupal-fællesskabets gode eksempler, men da siden blev lanceret i 1994 var den langt fra noget teknisk og æstetisk vidunder.
ComON har også gennemgået en løbende forvandling siden dette nostalgiske design fra 1997. Led selv videre på Wayback Machine.
Du kan se hele listen med de 20 digitale debutanter hos Daily Telegraph.