Da IT-Brancheforeningens formand Jakob Lyngsøe i slutningen af marts erklærede, at han forventede 10.000 nye it-arbejdspladser i 2005, må det bero på en stor grad af optimisme krydret med håb for fremtiden. Det mener man hos fagforeningen Dansk Metal, der langt fra deler Lyngsøes optimisme.
I Dansk Metal, hvor man organiserer omkring 25.000 IT-ansatte, har man ikke oplevet no-get stormløb på de ledige medlemmer på it-området - heller ikke selvom mange ledige bru-ger ledighedsperioden til efteruddannelse indenfor bl.a. programmering, IP-telefoni, og drift/udvikling af CRM/ERP systemer - alle efterspurgte kvalifikationer i branchen.
»Vi har det seneste år kun oplevet et lille fald i ledigheden fra 7,4 % i marts 2004 til 7,3 % i marts 2005 - og faktisk skyldes faldet i ledigheden kun at vores medlemstal på området i samme periode er steget, for målt på antal personer er ledigheden rent faktisk steget,« siger Forbundssekretær Per Påskesen fra Dansk Metals it-sekretariat.
»Derfor anser vi også IT-brancheforeningens forventninger til fremtiden for it-arbejdsmarkedet for værende for optimistiske. Vi vil selvfølgelig gerne være lige så optimi-stiske som IT-brancheforeningen, og derfor vil vi også bruge den kommende tid til at fortsætte med at efteruddanne vores medlemmer, så de kvalificeres yderligere, og er klar til det nye job-boom blandt IT-Brancheforeningens medlemsvirksomheder,« påpeger Forbundssekretær Per Påskesen.