Ifølge selskabet Postini, som udbyder spamfiltre til erhvervslivet, kan fire ud af fem emails kategoriseres som junk eller spam. Det viser en måling foretaget i september. Over 30.000 virksomheder indgik i undersøgelsen.
Ifølge it-avisen.no er omfanget steget med 1,6 procent fra august til september.
Postini konstaterede ligeledes, at over 50.000 pc'er i virksomhederne bidrog til at udsende den uønskede post.
De fleste spammails kom fra Seoul i Sydkorea, Sao Paulo i Brasilien, Beijing i Kina, Herndon i Virginia, USA og Tokyo i Japan.
De travleste angreb i september var Netsky, MyTob, Beagle, MyDoom og angrebet mod Windows MIME, fortæller Digitaltrends.com.