Udbud af nye frekvenser til Internet, lyd og billeder

Ledige radiofrekvenser skal bruges til at give forbrugerne hurtigere Internet-forbindelser og sætte de nye teleselskaber i stand til at række helt ud til den enkelte forbruger - uden at grave nye kabler i jorden eller købe sig ind i de kabler, som Tele Danmark har lagt.


Det er ét af perspektiverne i den satsning, som forskningsminister Birte Weiss i går blev enig med teleordførerne fra Det Radikale Venstre, Venstre, Konservative, SF og CD om.


Forskningsministeriet vil blandt andet sætte otte landsdækkende frekvenser i spil gennem et åbent udbud af såkaldte FWA-licenser (Fixed Wireless Access). Frekvenserne kan bruges til at opbygge et trådløst, radiobaseret net, som er langt billigere og enklere end nye jordkabler.


- Forbrugerne kan se frem til større valgfrihed mellem forskellige udbydere af telefon- og Internet-forbindelser, stærkere konkurrence på telemarkedet og efter al erfaring også lavere priser, siger forskningsminister Birte Weiss.


- For forbrugerne handler det også om større båndbredde og høj hastighed. Internettet i dag er udmærket til at sende e-post og tekst-dokumenter til hinanden. Men det er uegnet, når vi vil kommunikere med lyd og billeder. Og det vil vi, altimens vi indretter hjemmearbejdspladser og tager forskud på fleksibiliteten i netværkssamfundet, siger Birte Weiss.


Enigheden med teleordførerne indebærer også, at der kommer flere frekvenser til mobilnet i spil. Dels skal der udstedes to nye landsdækkende licenser til de kendte GSM-net. Det sker i takt med at Tele Danmark afgiver frekvenserne fra det gamle NMT-900 system, som synger på sidste vers. Dels skal der udbydes fire landsdækkende licenser af et nyt mobilnet - det såkaldte UMTS (Universal Mobile Telecommunications System). Denne tredje generation af mobilsystemerne kan udover tale overføre store datamængder og bruges til multimedie- og internettjenester, der kræver stor båndbredde og høj hastighed.


Et yderligere element er at give bedre og mere sikker kommunikation for politi, brandvæsen og andre beredskabsmyndigheder i nød- og krisesituationer. Der skal derfor afsættes frekvenser til at opbygge ét landsdækkende, digitalt net, som alle beredskabsorganisationer kan bruge. Samme teknologi - TETRA (Terrestrial Trunked Radio) - skal også anvendes til at give bedre kommunikationsmuligheder for vognmænd, taxiselskaber, transportvirksomheder og andre erhvervsbrugere.


Licenser til FWA, UMTS, GSM900 og TETRA skal udbydes i år 2000, og tilladelserne bliver udstedt året efter.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    itm8 A/S
    Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

    Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

    18. september 2024 | Læs mere


    Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

    Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

    25. september 2024 | Læs mere


    NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

    Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

    26. september 2024 | Læs mere