Skrivemaskinen lever stadig i den digitale tinglysnings tidsalder

(Opdateret) Klassiske skrivemaskiner kan stadigt bruges - f.eks til digital tinglysning.

Hvad skal man med en skrivemaskine i vores elektroniske tidsalder?

Svaret ligger pudsigt nok i Danmarkshistoriens største digitaliseringsprojekt.

Trods navnet har den digitale tinglysning givet nye anvendelsesmuligheder for analoge redskaber som skrivemaskinen. Ved fraværet af en digital signatur - som mange danskere ikke ønsker at bruge ved en så stor handel som en hushandel - skal der nemlig udfyldes en fuldmagt.

Fuldmagt-formularen forefindes ganske vist som PDF, men når ikke alle felter kan udfyldes og printes ud, skal der efterfølgende manuelt skrives data ind i felterne, for eksempel om vitterlighedsvidner. En stor del af problemerne i den digitale tinglysning skyldes, at maskinaflæsningen af manuelt udfyldte fuldmagter slog fejl. Oplysningerne skal nemlig printes/skrives vanvittig nøjagtigt i formularens felter for at maskinen kan finde ud af at tyde dem.

ComON har spurgt brugere af den digitale tinglysning om gammeldags skrivemaskiner simpelthen er en fordel ved udfyldelse af fuldmagterne. Sådan ligger landet ikke helt - kombinationen af print og tydelig håndskrift fungerer øjensynligt nogenlunde, men på mange kontorer rundt omkring har den digitale tinglysning dog alligevel betydet, at skrivemaskinen er kommet til ære og værdighed igen.

"Vi kan se, at en del fuldmagter er udfyldt med skrivemaskine," fortæller Henrik Hvid Jensen, der for Devoteam har været konsulent på tinglysnings-projektet.

Bortset fra tinglysningen burde der måske ikke ved første øjekast være de store anvendelsesmuligheder for det gode gamle hakkebræt, men faktisk  sælges der fortsat mange skrivemaskiner i Danmark.

Alene den største producent, Brother, sælges hvert år 1.000 klassiske skrivemaskiner på det danske marked. Og dertil kommer de mange tusinder af skrivemaskiner, som står rundt omkring på de danske kontorer - skrivemaskiner bliver som bekendt ikke forældet så hurtigt som computere, så der kan sagtens være 10-20 år gamle skrivemaskiner derude.

”Antallet af skrivemaskine modeller er selvfølgelig faldet i forhold til for 20 år. I dag har vi én - Brother AX-410. Og den får vi bestillinger på stort set hver dag året rundt. Så den klassiske skrivemaskine er langt fra uddød,” siger marketingchef Henning Elkjær fra Brother.

Men hvem er kunderne? Det er virksomheder med specielle papir-opgaver, som printere ikke kan klare, fortæller Brother. Der er blandt andet dem, der fortsat arbejder med gennemslag — f.eks. fakturaer og formularer i flere kopier. Desuden er skrivemaskiner populære til at skrive etiketter med.

Den japanske Brother koncern har mere end 100 år på bagen og producerede kun symaskiner i begyndelsen. Brother sælger fortsat symaskiner i store tal, men har senere udvidet til skrivemaskiner og printere.

Skrivemaskinen er i øvrigt selv en lille computer i dag med elektronisk indmad, så billedet af den gamle skrivemaskine med klaprende taster holder heller ikke længere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer