Gatetrade er solgt

Samtlige aktier i Gatetrade.net er solgt til Consolidated Holdings A/S. Likvidationen af Gatetrade er derfor ophævet dags dato, fortæller den nye ejer.

Den 25. juni trak de tidligere ejere af Gatetrade - TDC, Danske Bank, Post Danmark og Mærsk Data - stikket ud på den elektroniske markedsplads og meddelte, at den ville blive afviklet hen over sommeren og efteråret.

Med det hurtige salg til Consolidated Holdings er der vendt op og ned på den udvikling.

»Der vil nu blive sat yderligere fart på salg og promovering af markedspladsen, og på uddannelse af brugere. Samtidig vil systemets brugergrænseflader blive videreudviklet og forbedret.Consolidated Holdings har stor erfaring fra e-commerce fra blandt andet Telmore, CD-rator og TopNordic. Vi vurderer, at der i det nye ejerskab vil være betydelige salgs- og it-synergier til fordel for alle tilsluttede virksomheder og institutioner,« skriver administrende direktør Ib Kunøe fra Consolidated Holdings i en mail til kunderne.

Han tilføjer, at den tidligere ejerkreds fortsætter som storbrugere af markedspladsen, tillige med mange andre virksomheder og offentlige institutioner.

Også aftalerne omkrin Den Offentlige IndkøbsPortal med den danske stat, der ved lukningen blev betragtet som det største aktiv i selskabet, fortsætter uændret.

»E-handel og digitalisering er i god og støt vækst. I 2003 voksede gatetrade.net således med 15 % pr. måned. Som nye ejere vurderer vi, at gatetrade.net vil være i stand til at forøge e-handel og digitalisering og på den måde fortsætte og forbedre de gode takter,« skriver Ib Kunøe.

Da beslutningen om at lukke Gatetrade blev truffet lød begrundelsen fra administrerende direktør Steen Gede, at det efter tre et halvt år, trods stort vareudbud ikke var lykkedes at skabe en handel via pladsen, der var stor nok til at hente udgifterne hjem igen.

Ved lukningen bestod varesortiment på markedspladsen af mere end 1,4 millioner forskellige varer, og der var registreret ca. 22.000 særprissaftaler mellem leverandører og købere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer