Nyfødte kan registreres over internet

Fra den 1. marts kan nybagte forældre registrere deres nyfødte over internet. Det næste skridt kan blive, at forældrenes pligt til at anmelde fødslen helt bortfalder.

Forældre kan fra den 1. marts registrere deres nyfødte hjemme fra deres egen computer. For at bruge selvbetjenings-løsningen for elektronisk registrering kræves kun en digital signatur. I dag foregår registreringen på papir i Sønderjylland, hvor kommunerne har opgaven, mens Folkekirken står for fødselsregistreringen i resten af landet. Folkekirkens indberetninger foregår elektronisk direkte i CPR-registret.

Det næste skridt kan blive, at forældrene helt kan slippe for at skulle tænke på indberetningen og overlade det til jordemødrene i stedet.

Kirkeminister Bertel Haarder mener at indberetningspligten for forældrene bør bortfalde.

»Men man kan også spørge, om det ikke efterhånden er temmelig gammeldags, at moderen har pligt til at anmelde fødslen inden for to døgn? For hvorfor skal de nybagte forældre besvære sig med at levere en oplysning, som det offentlige i langt de fleste tilfælde har i forvejen? Hvis fødslen er foregået på et sygehus, så foretager jordemoderen allerede i dag en anmeldelse. Jeg vil derfor tage initiativ til at undersøge, om man ikke slet og ret kan afskaffe forældrenes pligt til at anmelde fødslen, med mindre der er tale om en hjemmefødsel. Det vil være reel borgerservice!,« siger Bertel Haarder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren