MIT-forskere overfører 100 watt trådløst

Forskere på MIT har demonstreret trådløs overførsel af strøm med 100 watt til flere enheder samtidig.

Et forskerhold på det berømte amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT) er kommet et stort skridt nærmere den gamle drøm om trådløs strøm. Den berømte opfinder Nikola Tesla eksperimenterede faktisk med trådløs strøm allerede i det 18. århundrede – og det er Teslas gamle koncept, som forskerne nu har videreudviklet. Der er allerede stiftet et firma, WiTricity, som skal kommercialisere teknologien.

Tilbage i 2007 kunne MIT-forskerne demonstrere, hvordan en 60-watts-glødepære kunne forsynes med energi trådløst over en afstand på to meter – selv hvis der sad mennesker imellem. Forskerne brugte en afsender og modtager med en diameter på 60 centimeter, og systemet egnede sig dermed ikke rigtigt til praktisk brug.

Nu har forskerne konstrueret en ny modtager, hvor størrelsen er reduceret til omkring 30 centimeter – og den skal yderligere formindskes, indtil den er så lille, at den kan indbygges i en mobil enhed.

Det kræver så at strøm-afsender-enheden er lidt større, men den kan til gengæld indbygges i f.eks. væggen, hvor man så kan forsyne alle apparater i rummet – fjernsyn, computere, lamper – trådløst med energi.

For forskerne har opnået et andet vigtigt gennembrud. De har demonstreret, at effektiviteten stiger hvis to eller flere enheder lades op samtidigt. Hvis man kun lader én enhed, ligger effektiviteten på 20 procent – 80 pct. af energien går altså til spilde. Med to enheder stiger effektiviteten til 30 procent, fordi de to enheder forstærker det magnetiske felt.

Og når der tilføjes flere enheder skulle det være muligt at få den helt op i nærheden af 100 pct.

Den trådløse energioverførsel bruger en form for magnetisk induktion. Det kendes allerede fra elektriske tandbørster og der findes også produkter, hvor man f.eks. kan placere en mobiltelefon på en plade for at lade den op. Det fungerer kun med meget korte afstande.

Forskerne hos MIT bruger den såkaldte resonante induktion, der har været anvendt siden 1960'erne til pacemakere. Her bliver resonant induktion brugt til at overføre energi fra batteriet, der sidder under huden, ind til pacemakeren, der sidder ved hjertet. Fordelen i forhold til almindelig induktion er, at der ikke opstår et elektromagnetisk felt, der kunne forstyrre apparatet.

Det er den samme teknologi, som nu skal udnyttes til at levere strøm til moderne elektronik. Hvis ellers ingeniørerne kan få styr på de mange problemer, herunder at sender og modtager skal være nøje afstemt, at afstanden ikke kan varieres, og at strømtabet stadig er alt for stort.

For det skulle jo gerne være sådan, at trådløs energi giver større bevægelsesfrihed, ikke mindre - som det er nu, kan modtagerenheden end ikke flyttes med et par centimeter.

Men forskerne mener selv, at man er godt på vej. I det seneste eksperiment blev der overført omkring 100 watt, men forskerne mener at det kan øges stort set ubegrænset.

”Det kunne være flere hundrede watt, eller en kilowatt. Du kan levere strøm til et helt rum og forsyne et dusin enheder,” siger MIT-forsker André Kurs.

Teknologien er beskrevet i denne artikel hos MIT, hvor det forudsiges at de første kommercielle produkter skulle være lige på trappen. Den grundlæggende teknologi er på plads og kræver ikke flere gennembrud, fortæller forskerne, men opgaven er nu at optimere afsendere og modtagere.

Foruden WiTricity, som er grundlagt af MIT-folk, arbejder flere andre firmaer også med trådløs strøm. Herunder er også chipgiganten Intel og den japanske gigant Sony. Men ingen er indtil videre i stand til at fremvise færdige produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere