Artikel top billede

Død direktør skaber tvivl om teleprojekt

Dødsfald kan få konsekvenser i kamp om mobilfrekvenser.

I september døde en af Danmarks televeteraner, Erik Hornung, i en alder af blot 56 år.

Dødsfaldet kan få konsekvenser i dele af den danske televerden.

Erik Hornung var ejer og drivkraft bag den lille konsulentvirksomhed DanCell, som i juli fortalte ComON om de visionære planer om at skabe et maritimt bredbåndseventyr i Nordsøen og siden udbrede det til andre verdensdele.

Erik Hornung havde tidligere fået projekter op at køre. Mest kendt var han nok i Danmark for at skabe internetudbyderen ICE.net. Erik Hornung så et behov for at udbrede trådløst internet til øde egne af landet, hvor de andre teleselskaber står svagt. Det gjorde han med 3G-teknologien CDMA, som ellers mest bruges i USA, og nogle få master, som sendte i det lave frekvensområde 450 MHz. Båndbredden var lille, men blev for cirka et år siden brugt af 4000 kunder, primært landboere, sommerhusejere og bådejere. Siden solgtes ICE.net, der i dag er endt som en del af det skandinaviske Net1.

Frekvensslåskamp
Til sit maritime bredbåndseventyr skulle Erik Hornung bruge en frekvens. Han ville dog tilbage i juli ikke afsløre hvilken. Nu er det kommet frem, at han gik efter præcis samme frekvens, som han tidligere brugte til ICE.net. Båndbredden er lille, men den når bredt ud og kan derfor nå ud over havet. En af Net1's licenser udløber ved årsskiftet. Derfor oplyste IT- og Telestyrelsen for et par uger siden, at der skulle være auktion om frekvenslicensen, som i dag er én af Net1's to vigtige frekvenser.

Net1 var ikke klar over, at et andet firma pønsede på at benytte en af de to licenser, som firmaet brugte til sit mobile internet. At en konkurrent viste sig på markedet, skabte nervøsitet hos Net1.
Selskabet havde tidligere fortalt til ComON, at de planlagde at byde på en anden licens i 1800 MHz-båndet, som den store konkurrent 3 også havde øje på. Net1 havde i tankerne at bruge 1800 MHz-frekvensen som supplement i storbyerne til de lave frekvenser. Net1 sprang dog fra auktionen. Ifølge direktøren, Andreas Kinell, skyldtes det, at Net1 risikerede at miste den ene af firmaets to licenser i det lave frekvensområde. Net1 havde ikke ressourcer til at satse på både en formindsket frekvens i det lave område og supplere med en helt ny frekvens.

Dødsfald skaber tvivl
Det er dog slet ikke sikkert, at Net1 havde behøvet at få sved på panden. Allerede midt i september sov Erik Hornung stille ind. Manden, som ejer og driver DanCell, havde en personlig assistent og nogle eksterne konsulenter. Ifølge ComON's oplysninger forsøger de at drive Erik Hornungs vision om det maritime bredbånd videre. Der er dog ingen garanti for, at det vil lykkedes. Net1 kan derfor måske få frekvenserne i det lave område for sig selv.

Det er dog for sent for Net1 at kaste sig ind i kampen om 1800 MHz-licensen. Den vandt 3 licensen til for mindsteprisen på blot fire millioner kroner.

DanCell har ikke ønsket at udtale sig til ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere