Artikel top billede

Cloud-satsning fik gang i hjulene hos Minisoft

Kunderne strømmede til da jysk ERP-hus satte sit økonomisystem til leje i skyen.

For et år siden kunne direktør Erik Hedegaard fra Minisoft i Silkeborg godt ønske sig, at han havde haft lidt mere travlt. For Minisoft, hvis hovedprodukt er et ERP-system målrettet bygge-branchen, var krisen nemlig særdeles synlig.

Men så valgte Silkeborg-virksomheden i august 2010 at lancere sit ERP-system, IDA, som et leje-koncept - en såkaldt cloud-løsning.

»Vi opfandt en ny detalje under nedturen, og begyndte at leje vores software ud. Det har været superattraktivt. Salget er større end normalt. På godt jysk kan vi nu sige, at fremtiden ser knapt så sort ud, som den har gjort,« lyder det underspillet fra Erik Hedegaard.

Han fortæller, at ideen om en cloud-version af økonomi-systemet IDA fødtes i løbet af 2010, hvor Minisoft gennemførte et par tilbud, hvor de overfor nogle ny kunder tilbød en leje-model. Det viste sig hurtigt at være en succes.

»Det har vendt udviklingen. Nu har vi travlt. Det havde vi ikke for et år siden eller for to år siden. Der sad vi og kiggede på, at omsætningen gik nedad,« konstaterer Erik Hedegaard.

Minisoft har valgt at lancere deres økonomi-system til en forholdsvis billig pris, hvor kunderne betaler en månedlig ydelse, der svarer til, at kunderne over en periode på seks til syv år betale i leje, hvad det ville koste at købe hele systemet.

»Jeg tror, det er vigtigt med den rigtige prissætning. Hvis vi havde valgt en pris, der svarede til, at kunderne i løbet af tre til fire år har betalt det samme, som det koster at købe systemet, så havde de nok valgt at købe i stedet. Men vi ved, at vi normalt beholder kunderne i mindst ti år eller længere. Derfor kan det betale sig for os,« siger Erik Hedegaard.

Han er ikke bange for, at Minisoft kommer til at lide under, at løsningerne nu sælges via skyen. Allerede nu viser erfaringerne, at kunderne stadig efterspørger hjælp til at få lavet løbende implementering, der passer til deres behov.

»Vi har selvfølgelig spurgt os selv, om vi bliver arbejdsløse af at lægge det hele op i skyen? Men det har vi konstateret, at det gør vi ikke. Vores kunder er små virksomheder, der ikke har en stor it-afdeling. For selv om det er nemt at lave ting selv i vores system og det er mange muligheder, så vælger kunderne ofte at sende en tegning til os, og spørge om vi ikke kan lave det for dem, konstaterer Erik Hedegaard
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere