Skiftedag for Microsoft-licenser

I morgen træder Microsofts nye licensplan i kraft. For mange af softwaregigantens kunder betyder det en større udgift, vurdere flere analytikere. Microsoft mener, at modstanden mod licensplanerne skyldes misforståelser.

I dag er sidste dag med Microsofts Open og Select licensaftaler. Fra i morgen vil de to licensformer blive erstattet af Licensing 6, der fremover bliver den eneste licensform udover Enterprise-aftaler.

Den nye licensform er dyrere end de gamle, men til gengæld er det billigere at opgradere i løbet af licensens tre-årige løbeperiode.

Den nye licensform er i længden billigere end den gamle, hvis man alligevel opgraderer til de nyeste versioner, så snart de udkommer. Hvis man venter mere end tre år, før man udskifter én version med en anden, så bliver det dyrere med de nye betingelser.

Microsofts nye licenspolitik har fået en ublid medfart hos softwaregigantens kunder. Microsofts øverste direktør Steve Ballmer har indrømmet, at man ikke har fået budskabet klart nok frem, da man præsenterede de nye licensformer. Han mener derfor, at modstanden først og fremmest skyldes misforståelser.

Et af kritikpunkterne over for den nye licensform er, at man ikke på forhånd kan gennemskue, hvad man får for pengene. Det ligger nemlig ikke fast, hvilke nye produkter, der udkommer i løbet af licensperioden.

Herhjemme har bryggerigiganten Carlsberg således kritiseret Microsofts nye licenspolitik.

Bred utilfredshed

Modstanden mod de nye licenser har gjort, at Enterprise-aftalerne i dag udgør en dobbelt så stor andel af de licensaftaler, Microsoft har indgået med virksomheder og institutioner, oplyser analysebureauet Gartner til ZDNet. Enterprise-aftaler udgør således i dag omkring 35 procent af aftalerne.

I en amerikansk undersøgelse, der blev offentliggjort for nyligt, udtrykte fire ud af fem it-ansvarlige, at de ikke brød sig om den nye licensplan. 37 procent ville hellere købe enkeltlicenser frem for at indgå en storkundeaftale på de nye betingelser, skriver ZDNet.

For de virksomheder og institutioner, der vælger ikke at indgå en ny aftale med Microsoft, betyder det på længere sigt, at deres nuværende Open eller Select-aftaler vil dø ud, efterhånden som systemerne opgraderes. Det vil fra 1. august ikke være muligt at indkøbe opgraderinger gennem de gamle aftaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere