Windows XP får ny internetprotokol

Den næste service-pack til Windows XP vil give understøttelse af den næste generation Internet i form af IPv6. Det løser ikke problemerne med den gamle internetprotokol, men det er et vigtigt signal til netværksudbyderne.

Den næste service-pack til Windows XP kommer til at indeholde understøttelse af Internet Protocol version 6, også kendt som IPv6.

Ligeledes vil den næste udgave af styresystemet Windows, der indtil videre har kodenavnet Longhorn, have fuld indbygget IPv6-understøttelse.

For udbredelsen af den næste generation af den fundamentale protokol for internettet er det et vigtigt skridt, at Microsoft støtter protokollen på grund af Microsofts massive indflydelse på pc-markedet, som optager en større og større del af maskinerne på internettet.

Den vigtigste grund til at gennemføre en udskiftning af den nuværende internetprotokol IPv4 er, at internetudviklingen ellers bliver for kompliceret, fordi der simpelthen ikke er nok IP-adresser til alle.

Brug for flere adresser

Problemet er, at det nuværende adressesystem kun giver omkring fire milliarder adresser. Hvis både køleskabe, mobiltelefoner, tv-apparater og elektroniske kæledyr skal have forbindelse til internettet i den nærmeste fremtid, så er det simpelt at regne ud, at der ikke er nok adresser.

Men IPv6 er ikke kun flere adresser. Protokollen indeholder også en række forbedringer i forhold til den nuværende IP-protokol IPv4. Desuden vil et skift til IPv6 være en mulighed for at rydde op i den skov af protokoller, der er opstået som følge af begrænsningerne i den gamle IP-protokol.

IPv6 kan med andre ord give et teknisk mere simpelt internet, men et skift fra den nuværende protokol til IPv6 vil give problemer, fordi det skal gøres i ét skridt, hvis man vil undgå at få splittet internettet op i fragmenter, der benytter hver sin protokol.

Fordi de to protokoller ikke er kompatible, skal der udskiftes eller opgraderes netværksudstyr for milliarder. Det er naturligvis et skridt, som netværksudbyderne er tilbageholdende med at tage, førend højst nødvendigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere