5 myter om linux

Linux er ustabilt og det kræver en højere eksamen at få til at fungere. Der er mange myter om linux. Er de stadig sande?

I kølvandet på dagens Ubuntu-historie følger det sædvanlige spørgsmål, om linux er vejen til himmeriget eller uendelige pinsler.

For at komme nogle af de mange myter og hånlige kommentarer til livs, så har bloggeren J.A. Watson samlet fem myter om linux, som det er på tide at give et servicetjek. Er det stadig tidskrævende og frustrerende at rode med Ubuntu? Man kan læse mere om myterne hos ZDnet, men her er en kort gennemgang af fem myter – og J.A. Watsons kommentarer:

I linux skal alt compiles på egen hånd
»Sådan forholder det sig ikke længere. Måske for 10 år siden. Det er stort set det samme at installere en af de store linux-distributioner fra bunden i dag, som det er at installere Windows. Det er nok hurtigere og lettere. Med linux kan jeg være i gang med en ny computer på under en time.«

Linux understøtter ikke alt hardware

Her er Watson mere tilbøjelig til at give kritikerne ret. Men han mener dog, at de fleste grafikkort, trådløse og så videre i dag er født til at samarbejde med linux.

Der er få programmer til Linux
»Hvis den påstand skal være sand, så kommer det i hvert fald an på, hvilke programmer du mener, og hvor åben du er på at prøve nye ting. Hvis du er en gennemsnitlig Windows-bruger, der har behov for at surfe på nettet, skrive mails, bruge tekstbehandling og regneark, overføre billeder og behandle billederne fra dit kamera, så kan linux sagtens leve op til dine behov. Mange af programmerne er faktisk bedre og mere fleksible på linux«.

Linux er svært at bruge
Her vil Watson ikke give sine kritikere ret. Han mener, at forskellen mellem linux-systemer og Windows er væsentlig mindre end forskellen mellem de forskellige Windows-versioner. På samme måde mener han, at det kræver mere tilvænning at hoppe fra Office 2003 til Office 2007 end det gør at hoppe fra Office til OpenOffice.
»Og hvis man kan finde ud af, at man skal trykke på ”start” for at slukke en Windows-maskine, så er man nok også i stand til at prøve kræfter med linux,« joker Watson.

Linux er usikkert
»Sammenlignet med Windows, der er det ultimative trækplaster for huller, vira, orme, botnets og alt muligt andet, så er det en fornøjelse at arbejde på en linux-maskine«

Læs flere myter på ZDnet




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere