Papirfoldere skal reklamere for papirløs kommunikation

En stor kampagne skal informere offentligt ansatte om mulighederne for papirløs kommunikation. Den Digitale Taskforce har i dag udsendt 100.000 foldere om digital forvaltning - på papir.

Snart er det slut med papir i kommunikationen mellem myndigheder og borgere. Det er budskabet i en ny kampagne, som Den Digitale Taskforce har startet i dag. Kampagnen skal forberede medarbejdere i den offentlige sektor på eDag2. Fra den 1. februar næste år skal alle offentlige myndigheder kunne sende og modtage elektronisk post med digital signatur.

For at informere om den papirløse kommunikation har Den Digitale Taskforce fået trykt 100.000 papirfoldere samt plakater, der skal hænge på de offentlige arbejdspladser.

»Med eDag2 tager Danmark et stort skridt i overgangen til digital forvaltning. Det er det, vi gerne vil formidle til de offentlige ansatte med vores kampagne, som begynder i dag. Fra februar 2005 vil deres hverdag blive lettet, når kommunikationen i stigende grad digitaliseres. De kan samtidigt være med til at sikre, at borgerne får en bedre service, samt at Danmark også i fremtiden er førende i brugen af teknologi i den offentlige sektor,« siger Lars Frelle-Petersen, projektleder på eDag2.

Siden den første eDag, som blev afholdt den 1. september 2003, har alle offentlige myndigheder haft mulighed for at kommunikere digitalt med hinanden. Det gælder dog ikke for breve med personfølsomme oplysninger. Målet er, at 40 pct. af den samlede brevpost, der sendes i dag, skal erstattes af elektronisk post frem til november 2005.

Det skønnes at den offentlige sektor kan spare 1,062 milliarder kroner ved at indføre papirløs kommunikation over fire år. Af de samlede besparelser vurderes 531 mio. at komme i staten, 118 mio. kr. i amterne og 413 mio. kr. i kommunerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren