En standard installation af Esafe er prædefineret til at blokkere de porte som anvendes af en stribe kendte og mindre kendte trojanske heste. Du kan selvfølgelig selv bestemme øvrige porte som skal spærres, men standardindstillingerne virker hensigtsmæssige.
Esafe er udstyret med en såkaldt Sandbox, som gør det muligt at bestemme hvordan et program må operere i filsystemet. Man kan f.eks. forhindre et bestemt program i at skrive til filen udenfor mappen, hvor programmet befinder sig. Sandboxen overvåger et programs adfærd og via en "learningrule" kan enhver med et begrænset kendskab til Windows lære at lave regelsæt.
I eSafe´s administratorvindue kan man endvidere tildele individuelle rettigheder til hver enkelt bruger på netværket. eSafe kan f.eks. fjerne adgang til menuen "Start", herunder "luk computeren", og lukke for adgang til områder af bestemte drev. En standardinstallation har ikke fastsat nogle af disse regler. Man må selv vælge de enkelte funktioner eller begrænsninger til efter behov.
eSafe firewall er derudover suppleret med et antivirus program, som i en mindre test afslører visse svagheder. Det anbefales derfor, at man supplerer denne løsning med et anerkendt AV-produkt.
eSafe kan hentes gratis når programmet bruges til privat brug. Installationen af programmet er uden unødige overraskelser og forløber ganske problemfrit.
Beskrivelse | Karakter |
Funktionalitet | **** |
Sikkerhed | **** |
Brugervenlighed | *** |
Pris | ***** |
Producent: Aladdin
Forhandler : Online hos Aladdin
Pris: Gratis
Læs hele testen: