Windows 2000

Blandt de mest interessante nyheder i Windows 2000 er Active Directory, IntelliMirror og en ny scripting host.

Windows 2000 er sandsynligvis Microsofts største og vigtigste satsning indenfor styresystemer. Den nye generation af Windows skal på længere sigt forene private og professionelle brugere; hvor private i dag benytter Windows 95 eller Windows 98, og firmaer har installeret Windows NT 3 eller 4 (Workstation eller Server), skal Windows 2000 markedsføres overfor begge kundegrupper. Det skal dog ikke forstås sådan, at den samme udgave af styresystemet vil være rettet mod hjemme-pc'ere og tunge virksomheds-servere; Windows 2000 kommer på markedet i en lang række "smagsretninger", som afspejler de forskellige behov, som stilles til et moderne styresystem. Mens Windows NT kun findes som Workstation, Server eller Enterprise Server, udsendes Windows 2000 i første omgang i udgaverne Professional, Server, Advanced Server og Data Server. I denne artikel ser vi nærmere på nogle af nyskabelserne i Windows 2000, der kommer på markedet sidst på året.


Active Directory


Den vigtigste nyhed i Windows 2000 er det såkaldte Active Directory. Denne centrale sikkerhedsdatabase erstatter Security Account Manager (SAM), som indeholdt oplysninger om brugere, grupper og maskiner. Active Directory kan dertil forvalte informationer om ressourcer, f.eks. printere eller filer. Fortegnelsen er det centrale, dynamiske arkiv, som indeholder informationer om alle objekter på netværket. Det enkelte objekt er udstyret med en Access Control List (ACL), som bestemmer, hvilke rettigheder de enkelte brugere eller grupper har i forhold til dette objekt. Det nye Active Directory betyder bl.a., at serverens rolle kan ændres fra standalone til Domain Controller (DC) og omvendt uden at styresystemet skal geninstalleres. I teorien kan Active Directory indeholde op til 10 millioner objekter pr. domain.


Blandt de nye teknologier er også IntelliMirror, som betyder at brugere kan skifte fra pc til pc og stadig arbejde med den samme opsætning, de samme filer og applikationer. Windows 2000 leveres med en scripting host, som kan afvikle programmer skrevet i VBScriipt og JavaScript. Dermed har avancerede brugere muligheden for at automatisere og skræddersy deres opsætning i en hidtil uset grad. Filsystemet NTFS 5 indeholder en række forbedringer i forhold til version 4, bl.a. kryptering af filer og foldere, udvidelse af partioner uden genstart og en maksimal filstørrelse på 16 Exabyte. Back-up programmet i Windows 2000 indeholder en længe savnet funktion, nemlig muligheden for at indstille, hvornår der skal foretages back-up. Programmet understøtter nu også andre lagermedier end bånd.


Programmer


Mange har spekuleret på, hvorvidt ældre Windows-programmer kan køre under Windows 2000. Over 80 pct. af koden til styresystemet er helt nyskrevet, hvilket kan give problemer med eksisterende applikationer. Microsoft siger dog, at NT 4.0 programmer vil fungere under Windows 2000, men mange eksperter tvivler på, at det vil være tilfældet med alle applikationer. Netop problemer med kompatibiliten nævnes blandt årsagerne til, at styresystemet kan blive yderligere forsinket.


Selvom mange NT-programmer sandsynligvis vil køre uden problemer under Windows 2000, betyder det ikke, at de på nogen måde kan drage nytte af de mange nyskabelser, som findes i styresystemet. Det vil kræve en større omskrivning af programmerne. Hvis man planlægger at installere Windows 2000 bør man være opmærksom på, om de programmer, som man anskaffer, er forberedt til det nye styresystem.


Selve installationen på en ældre pc kan også forvolde problemer. Det amerikanske blad ComputerWorld har testet installationen af den seneste beta-version af Windows 2000 på en lidt ældre pc med Windows 95. Resultatet blev katastrofalt; setup-programmet fremkom med talrige fejlmeldinger, der gik fra manglende hukommelse til inkompatible drivere. Opgradering fra Windows 95/98 til Windows 2000 er mere end blot en udvidelse af et eksisterende styresystem; den nye generation af Windows 2000 har en helt ny filstruktur, nye systemfunktioner og en ny registreringsdatabase, der gør det meget svært at opgradere fra de gamle DOS-baserede Windows-udgaver.


På hardware-siden kræves 64 MB hukommelse (128 MB for Server-udgaven), 1 GB harddisk og Pentium 166 MHz processor. Windows 2000 kan afvikles med en mindre konfiguration, men det kan ikke anbefales.


Flere informationer


Microsofts officielle hjemmeside om Windows 2000 findes på adressen http://www.microsoft.com/windows/professional/. Her kan man læse om nye teknologier som IntelliMirror, Synchronization Manager og den nye Windows Installer, og søge i en database over applikationer, som er forberedt til Windows 2000. Microsoft har også indrettet et website specielt til brugerne af beta-versionen. Hos Microsoft Danmark kan man bestille beta-pakken for 410 kr.


Til videre læsning kan anbefales Jan Langes "Windows 2000 - Installation, konfiguration, integration", som netop er udkommet hos Teknisk Forlag. Bogen er baseret på Windows 2000 beta 2, men indeholder også et afsnit med nyhederne i beta 3. Der medfølger to CD'ere med Windows 2000 Professional og Server beta 3. Bogen er en udmærket og grundig teknisk introduktion til styresystemet, der henvender sig til øvede brugere og eksperter.





    IT-JOB

    ENVO IT A/S

    Hardware Specialist

    Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

    Sikkerhedskonsulent

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    BI Developer - Løft fundamentet for fremtidens udlændinge

    team.blue Denmark A/S

    Account Manager
    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Ed A/S
    Salg af hard- og software.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

    Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

    23. januar 2025 | Læs mere


    Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

    Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

    05. februar 2025 | Læs mere


    Sådan automatiserer du med Copilot

    Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

    06. februar 2025 | Læs mere