Apple: Her er forklaringen på iPhones antenne-problemer

iPhone 4 er for optimistisk i sin angivelse af netværks-dækningen.

Apple reagerer nu på den megen omtale af antenneproblemer i iPhone 4.

I en erklæring offentliggjort i eftermiddag på selskabets presse-site, kan man læse Apples egen forklaring på, at iPhone 4 kan miste adskellige indikator-streger på netværks-ikonet, når man holder om telefonen med hånden.

Forklaringen er meget enkel, mener Apple: Indikatoren var for optimistisk. Telefonen mistede i virkeligheden ikke så meget dækning, som udsvingne på netværks-ikonet viste. Dækningen var bare dårlig til at begynde med.

Tidligere har Apple-boss Steve Jobs ellers slået problemerne hen med, at brugerne bare holdt forkert på deres iPhone 4.

Som tidligere omtalt på ComON får alle telefoner med trådløse antenner nedsat dækning, når man holder om dem med hånden.

Det faktum undlader Apple ikke at gøre opmærksom på i dagens udmelding, der giver godt igen til diverse drillerier fra konkurrerende smartphone-producenter.

”Holder man om en hvilken som helst mobiltelefon på en bestemt måde, vil det mindske dens signalmodtagelse med en eller flere streger (i netværksindikator-ikonet, red). Dette gælder iPhone 4, iPhone 3GS samt mange Droid, Nokia og RIM- telefoner. Men nogle brugere har fortalt, at iPhone 4 kan miste fire eller fem streger, når den holdes stramt så man dækker over det lille sorte stykke i metalrammens nedre venstre hjørne. Dette er et meget større fald end normalt, og som resultat har nogen beskyldt iPhone 4 for at have et fejlfyldt antennedesign,” hedder det i meldingen.

Apples egne folk har undersøgt fænomet og de er kommet til den specielle forklaring, at iPhone 4 simpelthen har vist ”for mange” streger i netværksindikator-ikonet.

”…Vi var forbløffede over at opdage, at den formel, vi brugte til at kalkulere, hvor mange streger, der skulle vises for signalstyrken, var fuldstændig forkert. Vores formel viste i mange tilfælde to streger mere end der skulle vises ved en given signalstyrke. Eksempelvis viste vi nogle gange fire streger når vi skulle vise to. Brugere, der har oplevet at miste flere streger, når de tog om telefonen, er højest sandsynligt i et område med meget svag netværksdækning, men ved det ikke, fordi vi fejlagtigt viser fire eller fem streger. Det fald i antal streger skyldes, at de mange streger var urealistisk fra starten af,” hedder det i forklaringen fra Apple.

Selskabet vil i løbet af et par uger udsende en softwareopdatering, der både skulle afhjælpe den lidt for optimistiske netværksindikator i iPhone 4 samt i iPhone 3G og 3GS, der angiveligt lider af samme problem.

Professor ved Ålborg Universitet Gert Frølund Pedersen har tidligere overfor ComON forklaret, at den udvendige antenne, som man kun vanskeligt kan undgå at røre, når man holder en iPhone 4 i hånden, udgør et mindre effektivt antennedesign, der koster relativt mere ydelse og energi end et mere effektivt design med indvendig antenne ville kræve.

Hvis iPhone-brugere har flere signalproblemer end andre mærkers telefoner giver, kan der altså både være en softwaremæssig og en hardwaremæssig forklaring.

Hvor meget den hardwaremæssige side af sagen fylder i ligningen – altså om det smarte antennedesignet simpelthen er teknologisk usmart – vil man formentlig kunne finde ud af, når det lovede software-fix foreligger om nogle uger.

Ind til da vil ComON gerne høre læsernes mening: Synes du Apples forklaring lyder plausibel? Kommentarfeltet er åbent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere