Research fra Citrix baseret på tal fra IDC og META Group viser, at access infrastructure-markedet i 2007 vil overstige 21,6 milliarder dollars Dette baseres på en samlet årlig vækstrate på 11,7 procent.
Ifølge Citrix' undersøgelse omfatter access infrastructure-markedet 14 segmenter, blandt andet virtual user interface, remote access, conferencing, collaboration, netværk og sikkerhed.
Citrix er med sin software og service repræsenteret i ni af de fjorten segmenter. Disse ni forventes at vokse 14 procent årligt og nå 12,7 milliarder dollar i 2007, beretter leverandøren.
»IDC betragter Citrix' vision for access infrastructure som del af et større sammenløb af tendenser, der alle peger mod, at kunderne køber præcis den it-ydelse, som de har brug for. Citrix' fokus på access teknologier gør dem til en stærk spiller, da det nye købsmønster i stigende grad betragtes som en central måde at indkøbe applikationer og it-service på,« siger Dan Kusnetzky, vice president i IDC's system software research.
I marts 2003 annoncerede Citrix, at leverandøren ville bevæge sig ind på access infrastructure-markedet ved at udvide MetaFrame-brandet til en vifte af produkter: Citrix MetaFrame Access Suite, der skulle kunne imødekomme alle krav til access.
»Vi gik ind i 2003 som den førende leverandør af serverbaseret databehandling og gik ud af året som førende på det større access infrastructure-marked. Vores vækststrategi er hundrede procent fokuseret på access, hvor vi sammen med partnere bevarer kundernes valgmuligheder og styrker vores udbud af access infrastructure. Gennem organisk vækst og konsolidering leverer vi den mest komplette og sikre access infrastructure-løsning til kunderne,« siger Mark Templeton, præsident og CEO i Citrix.