Alle virksomheder skal have Digital signatur

Meget lav brug af den digitale signatur blandt de danske virksomheder, får nu Erhvervs- & Selskabstyrelsen til selv at tage fat i virksomhederne. Til efteråret indledes forsøg, der skal ende med, at alle virksomheder får tilsendt en signatur.

Den digitale signatur skal brændes ned på en cd-rom og sendes til virksomhederne med posten. Det er planen i det seneste tiltag fra Erhvervs- & Selskabstyrelsen for at fremme brugen af erhvervsportalen Virk.dk.

Dermed bliver den digitale signatur bragt direkte ud til brugerne frem for, at virksomhederne som hidtil selv skal henvende sig aktivt.

»Vi har testet det rent teknisk, og hvis det ellers kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer, hvilket det lader til, så tror jeg, vi gør det,« forklarer centerchef i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Peter Pietras til IT-avisen ComON.

Modellen skal rette op på det meget skuffende antal registrerede brugere på erhvervsportalen Virk.dk. Ved indgangen til 2004 havde portalen blot en fjerdedel af de forventede antal registrerede brugere, og der er ikke efterfølgende for alvor kommet vækst i tallet.

»Det har været nødvendigt at finde en ny model til at få virksomhederne til også, at bruge Virks løsninger med digital signatur. Derfor har vi arbejdet meget på at finde en ny udrulningsprocedure for den digitale signatur. Det er desværre ikke sådan, at selv om man har en god løsning, så begynder folk straks at bruge den. Det har været en frustration, at det er så svært at bryde vanens magt,« siger Peter Pietras.

I løbet af efteråret starter styrelsen sammen med TDC og Videnskabsministeriet et pilotforsøg, hvor signaturen sendes ud til nogle virksomheder.

»Bliver tiltaget godt modtaget vil vi mod slutningen af året begynde at sende den ud til alle landets virksomheder,« forklarer Peter Pietras.

Dermed kan landet godt 300.000 virksomheder se frem til inden for det næste halve til hele år at modtage den digitale underskriftskode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer