Iran fremviste i weekenden en robot. Det var ikke bare en almindelig robot, men en menneskelignende humanoid, som de ellers har specialiseret sig mest i lidt længere østpå, i Japan.
Robotten, som bærer navnet Surena II efter en oldgammel persisk kriger, kan gå rundt på to ben. Den er dog knap så dødelig.
Der er ikke mange oplysninger om dens egenskaber, men den er 1,45 meter og vejer 45 kilo, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
”Gående langsomt som mennesker med almindelig arm- og benbevægelser er blandt dens karakteristika,” skriver en regeringsstyret avis med navnet Iran.
”Sådanne robotter er designet og udviklet for at blive brugt i følsomme og vanskelige jobs i stedet for et menneske eller som hjælp,” skriver avisen.
Fremvisningen i weekenden skete som et led i en promovering af landets industrielle fremskridt. Iran har flere gange forsøgt sig med high-tech. Blandt andet stamcelleforskning, satellitteknologi og for tiden forsøger USA at få FN til at skabe sanktioner mod landet for at stoppe dets kontroversielle atomteknologiprogram.
Som det amerikansk tech-site Cnet skriver ironisk:
”Hvordan vil USA svare?”
Nedenfor er en video med Surena II's forgænger, etteren. Den kørte rundt på hjul.