Microsoft præsenterede i weekenden Beta 3 af det kommende styresystem Windows ME. Den vigtigste nyhed er en forbedret Media Player, som understøtter alle populære medieformater og automatisk kan konvertere musik-CD'er til lydfiler. En jukebox-funktion hjælper med at organisere og sortere den digitale video- og musiksamling.
Programmet Media Player 7 kan også hentes gratis på Internet. Men Windows ME leveres også med nye programmer, der ikke fås gratis, bl.a. Windows Image Acquisition (WIA) og Windows Movie Maker. Med WIA kan man hente billeder fra digitale kameraer som små thumbnails, inden de overføres i fuld størrelse - det kræver dog, at apparatet understøtter WIA, og det endnu findes ingen modeller på markedet med denne funktion.
Med Windows Movie Maker understreger Microsoft for alvor, at temaet for Windows ME er "multimedia". Programmet gør det muligt at lave simple hjemme-videoer.
Styresystemet indeholder også flere forbedringer fra Windows 2000, eksempelvis System Restore, der genskaber en ødelagt konfiguration. System File Protection gendanner automatisk slettede systemfiler.
Styresystemet kommer på markedet i årets anden halvdel.
(Kilde: PC World USA)