Spilproducent sagsøger Microsoft

Spilproducenten Mythic sagsøger Microsoft for at krænke Mythics varemærke. Microsoft er ved at udvikle et onlinerollespil, som indtil videre bærer navnet Mythica.

Spilproducenten Mythic stævner nu Microsoft for krænkelse af Mythics varemærke.

Mythic står bag det store onlinerollespil Dark Age of Camelot, hvor én af de tre civilisationer er inspireret af den nordiske mytologi.

Microsoft Mythica er ligeledes et onlinerollespil, hvor spilverdenen er opbygget omkring den nordiske mytologi.

Derfor mener Mythic, at Microsoft ved at kalde sit onlinerollespil for Mythica, at der er så stor lighed mellem de to navne, at Mythics varemærke er krænket.

Da de to firmaer ligeledes vil være konkurrenter, når Microsofts spil udkommer, så mener man hos Mythic, at Microsoft forsøger sig med unfair konkurrence.

»Vi har arbejdet hårdt i otte år på at opbygge vores gode navn. Vi kan ikke tillade, at Microsoft forvirrer kunderne og bruger vores varemærke til at få en ufortjent konkurrencefordel,« siger den administrende direktør i Mythic Entertainment, Mark Jacobs, til nyhedstjenesten CNET.

Søgsmålet går indtil videre udelukkende på navnet og ikke på, hvorvidt der er andre konkurrenceforvridende sammenfald mellem de to spil.

»Hvordan ville Microsoft ikke reagere, hvis nogen udgav et operativsystem med navnet 'Microsoftic'? Vi har jo allerede set, hvor vrede Microsoft er blevet over Lindows,« siger Mark Jacobs.

Microsoft har tidligere udgivet onlinerollespillene Acherons Call og Acherons Call 2, men har endnu ikke sat en endelig udgivelsesdato på Mythica.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere