Skype bruges til at sprede skadelig kode

Det danske sikkerhedsfirma CSIS advarer mod en ny trojansk hest, der rundsendes via Skype Chat.

Det populære telefonprogram Skype bliver misbrugt til at sprede skadelig kode. Det fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS. Den nye trojanske hest rundsendes via Skype Chat og ankommer til vilkårlige Skype brugere som en fil med navnet sp.exe.

Hvis brugeren vælger at åbne den skadelige kode, vil den forbinde sig til et styreprogram placeret på en kompromitteret Windows XP maskine i USA. Fra styreprogrammet kan der udstedes kommandoer og downloades yderligere kode til det inficerede system.

Kodens formål er tilsyneladende at stjæle forskellige former for login-data, herunder passwords til eBay og Gmail. Men serveren med styreprogrammet er i mellemtiden blevet blokeret, så den ikke længere kan kontaktes.

Selvom truslen på nuværende tidspunkt er blevet isoleret, så bør man fremover, som privat bruger eller som virksomhed være opmærksom på den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med brugen af Skype og særligt i forbindelse med chat funktionen, som kan åbne for deling af binær kode, lyder anbefalingen fra CSIS.

Virksomheder kan enten blokere for afvikling af binær kode i Skype-klienten eller helt undlade at anvende Skype internt i netværket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere