Sådan får du fingrene i elektronik fra USA

En dansk webbutik sælger iPads for 7399. Kan det gøres billigere?

I denne uge fik webbutikken Avelyn massiv omtale for at være den første danske webbutik, der sælger iPads til danske forbrugere. For et par dage siden havde 200 danskere valgt den nemme løsning.

Men den største iPad købt gennem Avelyn koster 7399 kroner. Det er næsten en fordobling af prisen, som amerikanerne kan nøjes med. 64 GB-modellen koster i USA 699 dollar (cirka 4300 kroner inklusiv moms).

En vilje – en vej
Men når producenter som Apple, Amazon og andre er langsomme til at bringe deres varer til Danmark, så er man ofte tvunget til at bruge de dyre mellemled, hvis man ikke selv rejser til staterne eller har udstationerede familiemedlemmer, der kan hjælpe til.

Men det er muligt at importere selv.

Her er de ting, som man skal tage højde for, hvis man vover sig ud privat import af varer forbeholdt det amerikanske marked:

Sales tax 
Amerikanske butikker er ikke altid så gode til at oplyse den samlede pris på en vare. Det skyldes, at ”sales tax” (moms) varierer fra stat til stat. Hvilke stat modtageren bor i, afgør momssatsen. De amerikanske staters satser svinger mellem 6 og 10 procent.

En ”falsk” adresse
Du har behov for en adresse i USA, så producenterne tror, at de handler med en amerikaner. En ”falsk” adresse kan du købe hos forwarding-selskaber. Du opretter dig hos selskabet som forsyner dig med en midlertidig adresse. Når forwarding-selskabet modtager din vare, sørger firmaet for at sende pakken videre til Danmark. De mest oplagte selskaber er: ShopUSA, Bongo International og MyUS. Tjenesten koster cirka 75 kroner.

Selskaberne sørger også for at udføre varene toldmæssigt korrekt.

Porto
Prisen på porto afhænger af, hvor hurtigt du vil modtage dine varer. De fleste butikker anvender det nationale USPS. De lover en levering inden for fem dage. UPS, Fedex og andre kan gøre det hurtigere, men ofte til den dobbelte pris. I tilfældet med den store iPad koster portoen til Danmark 250 kroner hos UPS.

Told/Moms
Som de fleste ved, så er det ikke altid, at pakker kommer til told-behandling. Men regn med afgifter på importerede varer fra USA. I tilfældet med iPad’en bliver de samlede afgifter cirka 600 kroner. På ShopUSAs hjemmeside kan man udregne, cirka hvor meget told og moms, der vil blive tillagt en vare ved den danske grænse.Ved at foretage købet selv løber den største iPad’en i øvrigt op i cirka 6300 kroner. Avelyn opkrævet 7400. Så det må være en personlig vurdering, om man vil bruge gør-det-selv-metoden eller betale sig fra problemerne.

Der er flere informationer og erfaringer at finde hos Jacob Bøtter og Ulrik Hansen, der begge har købt iPads i USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere