Dell Computer har besluttet at udvide sin 4 timers on-site service til at omfatte flere europæiske byer, og for første gang kommer denne service også til Danmark. Ifølge planen skal denne service inden udgangen af januar 2000 omfatte mere end 60 byer i Europa.
Fra midten af november kan firmaets kunder opgradere deres standard service på PowerEdge servere, PowerVault storage, OptiPlex desktops og Precision Workstations til en "samme-forretningsdags" 4 timers service - 5 dage om ugen, 12 timer om dagen.
Dell har desuden introduceret en række on-site installations-services, der dækker hele Dells produktsortiment. Denne service gælder i 18 europæiske lande, heriblandt Danmark, og omfatter en basis opsætning, klassisk installation/af-installation og service i forbindelse med overførsel af data.