Forbud mod højtspillende mp3-afspillere

EU vil begrænse den maksimale lydstyrke for portable musikafspillere til 80 decibel, og producenterne skal forpligtes til at advare om risikoen for høreskader.

EU-Kommissionen vil nu tvinge producenter af mp3-afspillere til at begrænse den maksimale lydstyrke. Fremover skal grænsen ligge på 80 decibel. Ifølge forskere må man maksimalt lytte til musik i 40 timer om ugen ved denne lydstyrke. Ellers er der risiko for høreskader. Hvis lydstyrken stiger til 89 dB(A), så ligger grænsen på fem timer.

En videnskabelig rapport fortalte sidste år, at mellem 5 og 10 pct. af alle brugere af mp3-afspillere risikerer permanente høreskader.

Det har fået EU-Kommissionen til at kræve nye tekniske sikkerhedsstandarder. I dag er der ingen maksimal grænse for lydstyrken, men producenten skal advare i manualen om, at der kan opstå høreskader.

De nye regler, der gælder for alle musikafspillere og mobiltelefoner som kan spille musik, betyder at lydstyrken skal begrænses i default-indstillingen. Brugeren kan selv vælge at fjerne denne spærre og hæve lydstyrken, men det kræver altså en aktiv handling. Og producenten skal advare forbrugerne om konsekvenserne.

”Det er nemt at skrue op for lyden i din mp3-afspiller til et skadeligt niveau, især på trafikerede veje eller i den offentlige transport. Og det er især unge mennesker – som hører til høj musik i flere timer om ugen – som er i risikogruppen for at få høreskader. Det kan tage år før skaderne dukker op, og så er det for sent,” siger EU-kommissær Meglena Kuneva.

Den tekniske standardiserings-organisation Cenelec skal udarbejde de færdige standarder, som producenterne fremover skal holde sig til. Det er dog frivilligt, om producenterne vil overholde standarderne, men produkter som ikke holder sig til standarderne må som udgangspunkt ikke sælges i Europa og skal først gennem en individuel test og godkendelse, hvilket er dyrt for producenten.

De nye regler gælder kun for kommende produkter og ikke dem, der allerede er på markedet. Det anslås at mellem 50 og 100 millioner mennesker i EU bruger musikafspillere hver dag.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere