Iran får hjælp fra Vesten til netcensur

Lande som Iran og Kina forsøger at kontrollere informationstrømmen på nettet og begrænse borgernes muligheder for at sprede politiske budskaber - og de bruger avanceret teknologi, der er leveret af vestlige firmaer. Men i Vesten sidder også en hær af frivillige, som konstant finder på nye metoder til at omgå censuren. Dermed er den politiske kamp mellem oppositionen og regimet i Kina og Iran også en højteknologisk krig, der udkæmpes i de vestlige lande. Og udfaldet kan få stor betydning for netfriheden, ikke kun i lande med politisk undertrykkelse, men også i de frie demokratier.

I kølvandet på det omstridte præsidentvalg i Iran har internettet fået en helt central rolle som den sidste uafhængige informationskilde for landets egne borgere og som et vindue til begivenhederne i Iran for omverden. Landets magthaverne har begrænset udenlandske korrespondenters muligheder for at rapportere, men det kan ikke forhindre, at iranere blogger og lægger videoer fra demonstrationerne ud på nettet.

Ifølge en analyse fra sikkerhedsfirmaet Arbor Networks forsvandt Iran næsten fuldstændig fra nettet den 13. juni, dagen efter præsidentvalget. Siden er datatrafikken langsom steget igen. Det menes at årsagen ligger i, at de iranske myndigheder har installeret og aktiveret meget omfattende overvågnings-systemer. Der er tale om såkaldt deep packet inspection-teknologi, som undersøger indholdet i de enkelte datapakker der overføres over netværket og leder efter bestemte nøgleord. Det kræver meget kraftige computere, ellers vil netværkshastigheden falde voldsomt, fordi alle pakkerne først skal inspiceres. Og det menes at være forklaringen på det langsomme net i Iran.

Men iranerne har ikke selv udviklet den teknologi, der nu bruges som våben mod landets egne borgere. Nokia Siemens Network bekræfter overfor BBC, at man har solgt et produkt kaldet Monitoring Centre til Iran Telecom i 2008. Det er et system, som giver mulighed for at overvåge alle former for kommunikation over mobilnettet, lige fra taleopkald til sms-beskeder, instant messaging og web-trafik.

Nokia Siemens sælger produktet i 150 lande verden over - men firmaet siger, at man ikke har solgt det til Kina eller Burma. Ifølge mobilselskabet er der tale om et standardprodukt, der også anvendes i de vestlige lande til lovlig aflytning. Men Nokia har reelt ingen kontrol over, hvad produktet bliver brugt til i Iran. Teleselskabet Iran Telecom menes at spille en central rolle i overvågningen af den iranske nettrafik.

De iranske myndigheder har ifølge avisen Wall Street Journal eksperimenteret med Nokias overvågnings-teknologi i de seneste måneder, men først under den seneste politiske uro har man valgt at aktivere alle systemets muligheder. Flere sikkerhedseksperter bekræfter overfor avisen, at der er klare tegn på, at nettrafikken ind og ud af Iran bliver filtreret. Det menes at den iranske netcensur i øjeblikket er mere omfattende end noget andet sted i verden - selv i Kina, som ellers er berygtet for sin "Great Firewall".

Kina bruger også en form for deep packet inspection til at lede efter forbudte politiske budskaber om f.eks. Tibet eller Falun Gong bevægelsen, men Kina satser angiveligt på en mere decentral form for censur, hvor det er overladt til de enkelte netudbydere at filtrere trafikken. I Iran bliver hele den internationale datatrafik ledt gennem ét selskab, Telecommunication Infrastructure Co., som hører under regeringen.

Og de kinesiske myndigheder forsøger lige nu at indføre en endnu mere decentral model, hvor censuren skubbes helt ud på de enkelte netopkoblede computere. Kina har krævet, at filter-programmet Green Dam - Youth Escort skal installeres på alle nye computere fra den 1. juli. Programmet skal angiveligt beskytte mindreårige mod pornografi, men kritikere mener, at det er tale om et censurværktøj. Der er også fundet flere sikkerhedshuller i programmet. De kinesiske myndigheder måtte til sidst bøje sig for kritikken og forsikrer nu, at det er frivilligt om man ønsker at aktivere programmet - men det skal fortsat leveres med alle nye computere.

Ligesom meget andet af den overvågningsteknologi, der anvendes til politisk undertrykkelse, er Green Dam sandsynligvis også baseret på kode fra et vestligt firma. Et amerikansk firma kaldet Solid Oak Software har anklaget kineserne for at have stjålet deres teknologi til Green Dam filteret. En teknologi, som Solid Oak selv bruger i sin CyberSitter software. Solid Oak har advaret amerikanske pc-producenter om, at de kan blive sagsøgt hvis de installerer Green Dam på deres computere.

Men det er ikke kun censurteknologien, der kommer fra Vesten. Det samme gør meget af den teknologi, der kan bruges til at omgå censuren. Det gælder ikke bare populære tjenester som Twitter, Youtube og Facebook, som har bragt de politiske protester i Iran ud til verden. Mange iranske internet-brugere anvender programmer som Freegate, der skaber forbindelse til en oversøisk proxy-server og skifter ip-adresse hvert sekund for at undgå censuren. På nettet cirkulerer flere lister med frie proxy-servere - de fleste af dem i USA og Europa.

Freegate er udviklet i USA af tilhængere af Falung Gong bevægelsen, der er forbudt i Kina. I dag er der næsten lige så mange brugere i Iran som i Kina. Og det må være det endegyldige bevis på, at kampen mod netcensur er global. For politiske aktivister frygter, at de samme teknologier, som i dag anvendes mod oppositionen i Iran og Kina, også kan blive brugt af myndighederne i de vestlige lande, som er under stigende pres for at rense nettet for "uønsket" indhold som pornografi og piratsoftware.