Artikel top billede

Malou Aamund skifter Folketinget ud med Microsoft

Ny salgsdirektør for Microsoft Danmarks storkundeafdeling.

Folketingsmedlemmet Malou Aamund er tilbage i it-verdenen efter en tre-årig karriere på Christiansborg.

Hun bliver ny direktør for Microsoft Danmarks enterprise salgsafdeling, hvor hun ifølge en pressemeddelelse fra Microsoft tiltræder den 1. februar.

»Det er afgørende for dansk erhvervsliv at forbedre sin produktivitet for at ruste sig til den internationale konkurrence, og her har Microsoft de løsninger, der skal til. Jeg ser frem til samarbejdet med danske virksomheder om at udnytte deres fulde potentiale,« siger Malou Aamund i en kommentar til sit jobskifte.

Microsofts danske direktør, Jørgen Bardenfleth, ser frem til samarbejdet med sin nye salgsdirektør.

»Virksomhedernes fokus på produktivitet og omkostningsreduktioner gør, at vi oplever stor efterspørgsel på vores produkter. Eksempelvis ser mange vores cloud-løsninger som en mulighed for at effektivisere virksomheden for en beskeden investering. Opgaven med at styrke eksisterende relationer og opbygge nye er Malou den rette person til at varetage,« siger Jørgen Bardenfleth.

Aamund blev valgt til Folketinget i 2007 for Ny Alliance, men skiftede til Venstre, da Ny Alliance gik i opløsning.

Inden den politiske karriere arbejdede hun i perioden 1999-2007 for IBM, hvor hun besad forskellige chefposter. I Venstre er hun forskningsordfører samt medlem af udvalget for videnskab og teknologi, udvalget vedrørende Etisk råd og Europaudvalget.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere