Tiscali udliciterer kundeservice og teknisk support

Tiscali imødegår kritikken af virksomhedens kundeservice og indgår 1. februar samarbejde med SNT Denmark.

Tiscali imødegår kritikken af virksomhedens kundeservice og indgår 1. februar samarbejde med SNT Denmark, der opgives at være blandt Europas førende inden for »customer care«. Tiscali ønsker fremover at fokusere fuldstændig på sin kerneforretning.

»Vi har indgået aftalen med SNT, fordi vi ønsker at omstrukturere og rette virksomhedens fokus mod salg af produkter inden for dial-up, ADSL, webhoteller samt hosting og dermed blive endnu bedre til det, vi er gode til. Vi har således solgt vores afdeling for mobiltelefoni til Debitel samt kabel-internetafdelingen til en gruppe medarbejdere, og nu følger samarbejdet med SNT,« siger salgs- og marketingdirektør Mikkel Børve, Tiscali.

Aftalen omfatter kundeservice samt privatkunde- og erhvervssupporten, og indebærer at kundeservicemedarbejderne hos Tiscali tilbydes ansættelse hos SNT. Tiscali varetager fortsat teknisk erhvervssupport for storkunder internt. SNT har 530 ansatte på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

»Vi ønsker ikke negativ kritik for vores kundeservice, når vi ellers leverer produkter af meget høj kvalitet. Vi har erkendt, at vi ikke har haft den fornødne ekspertise til at køre et Call Center af den størrelse og med det serviceniveau, vi har behov for. Vi har nu indgået en aftale med en ekspert på området, og vi forventer, at vi uden meromkostninger nu opnår en højere service samt sikrer os en professionel kundebehandling - og dermed mere tilfredse og loyale under,« siger Mikkel Børve.

Aftalen mellem Tiscali og SNT har virkning fra 10. februar. Efter en kort indkøringsperiode, hvor der kan opstå mindre uregelmæssigheder, forventer Tiscali et stabilt, højt serviceniveau.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere