Internet.jura

Internettet har eksisteret i mange år, men det har indtil for nogle få år siden kun været brugt af en begrænset gruppe af mennesker - primært til udveksling af informationer og diskussion af diverse emner. De havde deres egne regler, den såkaldte Netikette, som definerede retningslinierne for god opførsel. Overtrådte man dem, blev man sanktioneret af de øvrige på nettet, som regel ved "flaming" af den pågældendes elektroniske postkasse.


Men flere og flere forskellige typer af mennesker med forskellige normer kommer på Internettet, og det har gjort det sværere at finde regler for adfærd, som alle kan blive enige om. Den stigende kommercialisering af dele af Internettet med køb og salg, og det stigende brug af det i erhvervssammenhænge har også gjort det stadig vigtigere at klarlægge, hvor eksisterende lovgivning direkte kan bruges på nettet og hvor der skal ny lovgivning til for at tage højde for særegenhederne.


Det forsøger man at råde bod på i bogen "Internet.Jura", der er skrevet af Kasper Heine, Martin von Haller Grønbæk og Helen Holdt, der alle til daglig beskæftiger sig med forskellige aspekter af Internet-juraen. Kaspar Heine er cand. jur. og specialkonsulent hos Koda og Nordisk Copyright Bureau, hvor han beskæftiger sig med spørgsmålet om ophavsrettigheder på Internettet. Martin von Haller Grønbæk er advokat, og beskæftiger sig med Internetjura i en række sammenhænge herunder rådgivning for Foreningen for Dansk Internethandel. Helle Holdt er cand. jur. og ansat som ph.d.-studerende på Juridisk Institut på Handelshøjskolen, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med de juridiske problemstillinger omkring aktiehandel på Internettet.


De tre forfattere håber med bogen at kunne bidrage til at skabe en tiltrængt øget afklaring af retstilstanden i forbindelse med anvendelse af Internet. De betragter Internettet som et nyt medium for kommunikation mellem mennesker - hverken mere eller mindre - og de mener, at de eksisterende regler for menneskelig adfærd og kommerciel praksis gælder, også selvom mange aktiviteter nu er overført til et nyt medie.


Men selv om den eksisterende lovgivning rækker et stykke af vejen, er nogle forhold særegne for Internettet og kræver særlig lovgivning. Som de skriver i bogen; " Med Internets voksende betydning er der...opstået et stort behov for at få afklaret, hvorledes traditionelle retsregler anvendes på adfærden på Internet. Samtidig må det vurderes om Internets særegne egenskaber i visse tilfælde betyder at eksisterende regler er uhensigtsmæssige eller måske ligefrem uanvendelige med det resultat at ny lovgivning er nødvendig". Med udgangspunkt i denne overvejelse tager bogens forfattere fat på at gennemgå de gældende regler i forhold til Internettet for at finde ud af hvor og hvordan de kan bruges, og hvor nye regler og ny lovgivning er nødvendig.


Internettet er et nyt medie under stadig forandring og udvikling. Det gør det svært at skrive en bog om Internettet og juraen vedrørende Internettet. Det erkender bogens forfattere, men gør alligevel et godt forsøg på at komme omkring de mange juridiske spørgsmål som Internettet rejser. For der er vitterligt mange spørgsmål at tage fat på i forbindelse med Internettet og juraen desangående, og det har for forfatterne ført til en afgrænsning af stoffet, og de har valgt at udelade spørgsmål vedrørende juridiske problemer i forbindelse med f.eks. markedsføring, moms, skat samt persondatabeskyttelse. Alligevel kommer de vidt omkring.


Af nogle af de mange juridiske problemstillinger, omkring Internettet, der berøres i bogen kan nævnes: Aftaleindgåelse i forbindelse med Internethandel i Danmark, herunder spørgsmålet om digital signatur og kryptering. Betalingssystemer, herunder elektroniske penge, elektroniske betalingssystemer, systemsikkerhed og anonymitet. Ophavsret, herunder en omfattende diskussion af de problemer, som muligheden for eksakt massekopiering og international distribution via Internettet giver. Domænenavne og varemærkeret, herunder spørgsmål om domænekonflikter og varemærkekonflikter. Ytringsfrihed og medieansvarslov, herunder en diskussion af ytringsfrihed og medieansvarsloven set i forhold til Internettet.


Afsnittet om Internet-udbydernes ansvar er meget interessant og det rummer blandt meget andet et forslag om at flytte ansvaret for at tage stilling til om materiale og aktiviteter på Internettet er ulovlige væk fra Internet-udbyderen, og lade denne om at passe sin forretning. I stedet foreslås det i bogen at der oprettes et egentlig Internetnævn, der kan varetage kontrolfunktionen af indholdet på Internettet efter eksisterende love og regler, og som så bemyndiges til at kræve ulovligt materiale fjernet og ulovlige aktiviteter stoppet.


I bogen er der også to mindre afsnit om Internettet og internationale forhold, internationale retskonflikter og andre nationers reguleringstiltag, herunder konkret andre nationers reguleringsforsøg med henblik på at kontrollere informationsindholdet, samt med sigte på at fremme handlen på Internettet. Men "Internet.Jura" fokuserer på dansk internetjura, så i det omfang Internettet bruges til kommunikation mellem danskere i Danmark er det forfatternes opfattelse at dansk ret og danske domstole fortsat skal være af afgørende betydning.


Og det er måske nok bogens største svaghed. Som alle ved er Internettet et internationalt og grænseoverskridende medie, hvor det kan være svært at afgøre hvilket eller hvilke landes lovgivning man skal følge. Der er grænser for hvad danske lovgivere og retshåndhævere kan bestemme, når det gælder hvad danskere har adgang til at informationer, billeder m.m.


I bogen behandles de juridiske spørgsmål omkring Internettet på en grundig og nuanceret måde i et sprog så selv ikke-jurister kan være med. Bogens forfattere viser en god forståelse for Internettet som medium, og alene af den grund er bogen værd at læse, hvis man ønsker en bedre viden om og forståelse af hvad Internettet egentlig er for et medie, og hvad der er særligt ved det.


"Internet.Jura" er en god og relevant bog uanset om man vil læse den igennem fra ende til anden eller blot bruge den som håndbog. Bogen er et godt køb, og bør være at finde indenfor rækkevidde hos enhver, der på en eller anden måde beskæftiger sig med eller bruger Internettet.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Hewlett-Packard ApS
    Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere