Danmark er et modent samfund på IT-området. I de tre år der er gået siden Dybkjær-Christensen rapporten blev udgivet, er der sket en rivende udvikling. I dag er mere end halvdelen af de danske husstande forsynet med PC, og mere end 20 procent har egen adgang til Internettets informations- og kommunikationsmuligheder. Anvendelsen af Told- og Skattestyrelsens Internet "tast selv" løsning er et godt eksempel på at danskerne tager IT-anvendelsen til sig. I år har ca. 60.000 borgere således indberettet deres selvangivelser via internet, og ca. 530.000 anvendte telefonens "tast selv" mulighed.
Overordnet betragtet er Danmark et homogent land, og ideelt hvor nye muligheder skal afprøves. Danmark har altså et potentiale til at blive et foregangsland på IT-området - det skal vi udnytte.
Fremtiden er kort i IT-alderen, og det er stadig lige svært at forudsige noget meget præcist om, hvordan denne fremtid vil forme sig. Men skal vi realisere mulighederne som foregangsland, så kræver det, at der træffes en række nøglebeslutninger, og at disse samles i en overordnet strategi, der forankres på regeringsniveau. Målet er en strategi for Det Digitale Danmark 2005, hvor teknologien anvendes optimalt i alle grene af samfundet. Strategien bør naturligvis baseres på regeringens i forvejen offensive IT-politik: Bedst og billigst.
Teleliberaliseringen er gennemført med en konsekvens, så vi i dag formentlig har noget af verdens mest konkurrencefremmende telelovgivning, og derfor er godt på vej til at realisere det ambitiøse mål om "verdens bedste og billigste teleydelser" i år 2000. Men det forestående lovgivningsarbejde på teleområdet vil yderligere fremme konkurrencen imellem selskaberne, og målet er fortsat, at alle skal have en nem og billig adgang til de fordele, som teknologien kan bringe.
Den offentlige sektor skal være spydspids på IT-området, og herigennem fremme IT-anvendelsen bredt i det danske samfund. IT skal anvendes til at forbedre offentlige serviceydelser over for borgere og virksomheder og samtidig bidrage til en mere fleksibel offentlig forvaltning. Der kan nævnes en lang række af muligheder for at skabe en brugervenlig offentlig forvaltning gennem IT-anvendelse. Mulighed for at få adgang til et bredt udbud af relevant offentlig information. Indkøb og handel, undervisning og kontakt via nettet, skabelse af fleksible arbejdsformer, mv. Dertil kommer udviklingen af elektronisk selvbetjening, så virksomheder og borgere kan betjene sig selv når og hvor som helst. Henvendelser til det offentlige skal kunne ske ét sted, uanset at henvendelsen vedrører flere myndigheder.
I det digitale Danmark er nethandlen blevet dagligdag, og den målsætning skal blandt andet opnås gennem klare forhold i forbindelse med sikkerhed og forbrugerrettigheder. Lovgivningen om digital signatur vil forhåbentlig finde sin endelige form i løbet af 1998/99. Der er ikke tvivl om, at nethandlen mellem virksomheder og forbrugerne - men også virksomhederne imellem - vil medføre afgørende forandringer i de betingelser, som danske virksomheder fungerer under. Adgangen til et globalt marked vil blive lettere, og selv små virksomheder vil fra første dag kunne være globale. Samtidig vil konkurrencen blive skærpet i hidtil uset grad, når konkurrenter fra hele verden kan tilbyde deres produkter og tjenester på et marked, som hidtil har været lokalt.
Danske borgere og virksomheder har været tilbageholdende med at handle på nettet - og det har Danmark simpelthen ikke råd til. Derfor må vi sikre, at de danske virksomheder kommer med i denne udvikling. Samtidig må vi afklare de usikkerheder, som eksisterer når markederne bliver globale. Det gælder for eksempel forbrugerlovgivningen og forskelle på afgifter: Hvad gælder, når en fransk virksomhed sælger varer til danske kunder via en server i USA? Hvilke konsekvenser får forskelle i moms og skattesatser, når markedet bliver globalt? Disse problemer kan vi ikke løse på egen hånd. De må nødvendigvis løses på globalt plan.
Samtidig må vi gøre os klart, hvordan vi positionerer Danmark i den globale økonomi, og dermed "hvad Danmark skal leve af". IT-kompetenceløft IT-erhvervet skaber arbejdspladser - det er en international erfaring, men det er også aktuelt i Danmark. Velkvalificerede medarbejdere er blevet en mangel, som vi vil søge at afhjælpe gennem et tværinstitutionelt samarbejde forankret i en IT-højskole. Ambitionen er naturligvis at styrke uddannelsen og forskningen for IT-området og herigennem at medvirke til at sikre grundlaget for dansk erhvervsliv.
Et kompetenceløft i befolkningen som helhed er et centralt punkt for regeringen. For at støtte dette mål er der i 1998 afsat midler til et IT-løft blandt offentligt ansatte, som tilbydes hjemmecomputer, imod at de i deres fritid udvikler den nødvendige IT-kompetence.
Dette, kombineret med udviklingen af tidssvarende undervisningsmidler og øget fokus på uddannelsen af lærere - skal bidrage til at alle bliver rustet til at deltage i informationssamfundet. Hertil kommer videreførelsen af flere nyttige aktiviteter.
Det gælder for eksempel spørgsmålet om ældres anvendelse af IT, og ikke mindst de handicappedes muligheder for at deltage i informationssamfundet på lige fod. Udviklingen af dansk syntetisk-tale - kunstigt fremstillet tale, der kan læse tekster op fra en skærm, er en del heraf. En udvikling, der vil give svagtseende adgang til information, men som tillige kan ventes at optræde generelt i IT-løsninger, hvor talegenkendelse også vil indgå.
De områder jeg her har nævnt vil spille en central rolle for indholdet af den fremtidige IT-strategi, og alt sammen være et led i at opfylde ambitionen om et digitalt Danmark som IT-foregangsland.
