Da Sega i november sidste år lancerede Dreamcast konsollen, skaffede firmaet sig et års forspring i forhold til Sonys PlayStation 2. Men både i USA og Europa er salget af Dreamcast nu stærkt faldende – og alt for tidligt.
For at konsollen skal kunne tjene sig hjem, kræver det nemlig stort salg i flere år. Og det ser ud til, at Dreamcast får en kort levetid, da både Sony og Microsoft lancerer nye og lynhurtige spillekonsoller inden for kort tid, i form af PlayStation 2 og Xbox.
Ifølge nyhedstjenesten Bloomberg er det mangel på spiltitler til Dreamcast konsollen, der får skylden for det svigtende salg, skriver digi.no. Sega har nu tabt penge tree år i træk på sin spilsatsning.