DigiTimes hævder, at Foxconn, der ejes af Hon Hai Precision Industry, skal producere Apples nye iPhone, som ventes at være en blanding af en iPod og en mobil.
Angiveligt skal Foxconn producere 12 millioner eksemplarer af iPhone, der ifølge DigiTimes er på markedet i første halvdel af 2007.
Analytikere har ved tidligere lejligheder anslået, at en iPhone vil kunne øge Apples 2007-omsætning med op mod 10 milliarder kroner.
Foxconn afviser at bekræfte DigiTimes' rygte og kalder det for "markedssladder".