Ifølge en analyse foretaget af analyseselskabet IDC er de totale omkostninger ved at eje netværksopkoblede laserprintere markant lavere end for digitale kopimaskiner og multifunktionelle maskiner. IDC-analysen gennemhuller den udbredte opfattelse, at brug af kopimaskiner koster mindre pr. side end brug af printere. Rapporten viser, at netværksprintere på to nøgleområder (16-24 sider pr. minut og 25-35 sider pr. minut) er op til 50 pct. billigere i ejerskab og drift end digitale kopimaskiner og multimaskiner.
Lexmarks Optra serie af netværkslaserprintere giver ifølge rapporten de laveste driftsomkostninger sammenlignet med andre laserprintere.