Ifølge producentens egne tal findes fejlen i omkring 3 pct. af alle Palm-computere. Det er modeller af typen Palm IIIc, IIIxe (sælges ikke i Europa) og Vx, som er udstyret med 8 MB DRAM. Chippen kan forårsage fejl i telefonnumre, to-do lister, kalendere og andre data.
Den frigivne software er en ny version af det program, som Palm udsendte i juni måned. Den nye software korrigerer både fejlen på Palm IIIxe, IIIc og Vx. Firmaet opfordrer alle Palm-brugere til at besøge webstedet (se nedenstående adresse) og teste, om deres håndholdte pc er ramt af fejlen.
Det tager ca. 30 minutter at gennemføre testen, men kun et minut at installere programmet.
Den fejlbehæftede chip indgår ikke længere i produktionen, lover Palm.