En fejl i den nye Pentium III "Coppermine" processor betyder, at computeren ikke booter første gang man trykker "On" knappen, og først starter op, når man trykker næste gang. Pc'en skal altså bootes to gange, før den kører op. Intel siger, at det kun er 1-2 pct. af alle Coppermine-processorer, der er ramt af denne fejl, men firmaet arbejder alligevel på at rette fejlen, og pc-firmaet Dell har stoppet produktionen af nye OptiPlex GX110 computere med den nye processor.
Mens ældre Pentium III chips er fabrikeret med 0.25 mikron teknologi, er de nye Coppermine-modeller baseret på 0.18 mikron. Intel har haft problemer med at følge med efterspørgslen efter de nye processorer.
(Kilde: CNET)