Artikel top billede

Nu skal motorveje levere energi

Californien vil nu ombygge sine veje til kraftværker. Sensorer skal omdanne vibrationer til energi.

Kan trafikken på motorvejene faktisk hjælpe med at løse miljøproblemer? Det mener en politiker i Californien, som nu har fremsat et lovforslag om at bruge statens veje til at generere elektricitet.

”Jeg mener at det er meget muligt at vi har en større kilde til vedvarende energi lige under vores fødder, eller rettere, vores dæk,” siger politikeren Mike Gatto til NBC.

Det kan lyde som science-fiction, men teknologien er ikke ny. Ideen er at omdanne bilernes vibrationer til elektrisk energi. Dette fænomen kaldes også for den piezoelektriske effekt. Det betyder at bestemte krystaller reagerer på mekaniske kræfter ved at danne en elektrisk spænding.

Gatto vil altså indbygge piezoelektriske sensorer i vejene, som omdanner mekanisk til elektrisk energi.

Ifølge Gattos beregninger kan en ensporet motorvejstrækning på 1 kilometer genere 44 megawatt elektricitet om året. Det er nok til at forsyne 30.000 private husholdninger med strøm.

Det kræver selvfølgelig en større ombygning af vejene som skal udstyres med sensorer der kan opfange de mekaniske vibrationer og konvertere dem til elektricitet.

Mike Gatto lover dog at det ikke kommer til at påvirke trafikken.

”Pengene er der allerede, og vi vil kun gøre det når vejene alligevel skal asfalteres. Vi vil ikke bryde vejene op, vi vil bare placere teknologien under vejene når der alligevel skal laves vejarbejde,” siger han.

Teknologien fungerer allerede i praksis. Israel bruger piezoelektriske sensorer til at skabe energi fra veje. Italien har også planer om at udstyre motorvejen mellem Venedig og Triest med sådanne sensorer.

Teknologien bliver blandt andet markedsført af amerikanske Powerleap og israelske Innowattech.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere