Seksuelle udfoldelser i GTA udløser erstatning

Amerikanske købere af pc-spillet »Grand Theft Auto: San Andreas« kan indløse op til 35 dollars i erstatning. Det er resultatet af et sagsanlæg, der bygger på muligheden for at kode spillet til at vise seksuelt indhold.

Selskaberne bag pc-spillet »Grand Theft Auto: San Andreas« må til lommerne. Flere amerikanske forbrugere gik sammen for at sagsøge virksomhederne, og det har nu resulteret i et forlig.

Søgsmålet er baseret på den såkaldte 'Hot Coffee'-modifikation, som GTA-spillere kunne benytte ved hjælp af software fra en tredje part. Sagen gælder dog kun den første udgave af spillet fra 2005.

Udtrykket 'Hot Coffee' stammer fra den del af spillet, hvor hovedpersonen, Carl, inviteres indenfor til 'kaffe' hos sin kæreste. I den umodificerede version af spillet ser man herefter huset udefra, alt imens Carl og kærestens stemmer indikerer seksuelle udfoldelser.

'Hot Coffee'-modifikationen erstatter denne sekvens med et såkaldt minigame, hvor brugeren får adgang til kærestens soveværelse - og rent faktisk styrer Carls bevægelser.

Helt konkret bygger søgsmålet på, at »Grand Theft Auto: San Andreas« burde have været mærket med "AO" (Adults Only) i stedet for "M" (Mature). Sagsøgerne mener, at virksomhederne bag spillet på denne måde har vildledt kunderne om indholdet på spil-disken.

Forliget betyder, at amerikanske købere af spillet kan indløse erstatning i en størrelsesorden fra 5 op til 35 dollars. Beløbets størrelse afhænger dog af forbrugerens mulighed for at bevise købet - for eksempel i form af en kvittering.

Ydermere kan alle amerikanske kunder, der er i besiddelse af en »Grand Theft Auto: San Andreas First Edition Disc«, få udleveret en nyere udgave af spillet.

For at gøre krav på en del af forliget, skal man udfylde en speciel blanket og skrive under på følgende fire punkter:

- At man købte »Grand Theft Auto: San Andreas First Edition Disc« før den 20. juli 2005.

- At man følte sig krænket af forbrugeres evne til at benytte en tredje parts software og/eller hardware til at modificere og ændre spillet til at vise 'Hot Coffee'-indholdet.

- At man ikke ville have købt spillet, hvis man havde vidst, forbrugere kunne ændre spil-indholdet.

- Og at man (så snart man blev bekendt med, at spillet kunne modificeres) ville have returneret spillet, hvis man havde vidst, at returnering var en mulighed.

Take-Two Interactive Software Inc. og Rockstar Games Inc., der står bag »Grand Theft Auto: San Andreas«, understreger, at de ikke har erklæret sig skyldige, og at parterne har forhandlet sig frem til et forlig.

Ved at indgå et forlig sparer begge sagens parter de massive udgifter en eventuel retssag ville udløse.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere