Soldater får deres eget Facebook

Forsvaret har haft svært ved at formulere en politik for de ansattes brug af Facebook. Nu får soldaterne deres eget netcommunity.

I sidste måned kunne flere medier afsløre at danske kampenheder i Helmand-provinsen i Afghanistan har brugt Facebook til at koordinere operationer. Der er frygt for, at Taleban har fået adgang til værdifulde oplysninger om køreruter og procedurer ved at lytte med i internet-trafikken. Det fik Forsvaret til at indskærpe reglerne for soldaternes brug af bl.a. Facebook, og nu forsøger Forsvaret så at få de ansatte over i deres helt eget lukkede community.

Den nye internet-tjeneste Soldaterportalen er forbeholdt Forsvarets ansatte og deres pårørende og venner, som skal tilbydes simpel og sikker online-kommunikation. Her er der mulighed for at oprette personlige dagbøger og fotoalbums, så pårørende og venner kan følge med i livet i missionsområderne.

»Vores yngre ansatte er vokset op med sociale medier som MySpace og Facebook og derfor skal vi som organisation naturligvis også arbejde i det univers. Vi mener at have fundet det rette set-up med Soldaterportalen, og ser frem til, hvordan universet udvikler sig,« siger forsvarets kommunikationschef, oberstløjtnant Lars Sønderskov.

Forsvaret betegner portalen som et sikkert alternativ til det mere usikre Facebook, Twitter og MySpace. Som udgangspunkt er alle informationer kun tilgængelige for Forsvarets ansatte og deres pårørende, men medlemmerne bestemmer selv, hvem der skal kunne se ens billeder og læse ens dagbøger. På sigt vil det blive muligt også at sende billeder og statusoplysninger til sine venner på Facebook.

Der er blandt andet en kalenderfunktion, forum og video- og fotoalbum. I det første år er der tale om et pilotprojekt.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere