Det bliver sandsynligvis et rimeligt overskueligt arbejde for embedsmændene i IT- og Telestyrelsen, når de i starten af december skal overskue de indkommende bud på den ledige licens til 3G-telefoni. For ifølge analysefirmaet IDC vil Sonofon være den eneste byder på licensen, der er fastsat til at skulle have en mindstepris på 430 millioner kroner.
»IDC vurderer at Sonofon er den eneste realistiske byder på licensen, eftersom Tele2 har erklæret at de ikke har nogen interesse i licensen og da det er urealistisk at se en operatør udefra gå ind på det meget konkurrenceprægede danske telemarked,« skriver IDC i en aktuel analyse af det danske telemarked.