Salget af mobiltelefoner med indbygget kamera er steget markant, og denne udvikling ser ud til at fortsætte. Når 2005 er omme, vil der ifølge IC Insights være solgt omkring 365 millioner telefoner med indbygget kamera. I 2009 forventer researchvirksomheden, at der vil blive solgt 910 millioner kameratelefoner - svarerende til en stigning på 250 procent.
I en ny rapport forudser IC Insights, at 75 procent af mobiltelefonerne i 2009 vil være med indbygget kamera. I dag er der kamera i omkring 45 procent af mobiltelefonerne.
Nokia alene forventes at sælge mere end 100 million telefoner med indbygget kamera i år. Samtidig med en øget efterspørgslen, så stiger kvaliteten af de små kameraer. I 2002 havde de fleste kameratelefoner en opløsning på 300,00 pixels. I midten af i år lancerede Samsung SCH-770 - en kameratelefon med 7,4 million pixels. Prisen på denne telefon er dog på samme høje niveau som opløsningen.
IC Insights spår at 95 procent af kameratelefonerne i 2009 vil have en opløsning på mere end en mega pixel, og størstedelen vil have en opløsning på to mega pixels. I dag udgør disse telefoner omkring fire procent af markedet.
I 2002 købte japanerne 95 procent af kameratelefonerne, men nu har vi andre altså også fået øjnene op for de små forevigelseshåndsæt. Nu er det kun omkring 13 procent af telefonerne der ender i Japan.